Rom 1,1-17 – Brug bibelen

Romerbrevet

Rom 1,1–17

Paulus, evangeliet og Guds retfærdighed

Opbygning Rom 1,1–17

1,1–7 Afsender, modtager og hilsen

Paulus præsenterer sig selv og det evangelium, han forkynder

1,8–15 Bøn om at komme til Rom

Paulus takker for romernes tro og beder om at kunne besøge dem

1,16–17 Evangeliet er Guds kraft

Paulus forklarer, hvorfor han vil forkynde: Evangeliet er Guds kraft til frelse

De tre delafsnit bindes sammen af begrebet evangeliet. Udtrykket bruges også andre steder i brevet.

Evangeliet i kapitel 1

1,1

Paulus er udset til Guds evangelium

1,8

Paulus tjener Gud med evangeliet om hans søn

1,16

Evangeliet er Guds kraft til frelse

Evangeliet i resten af brevet

2,16

Gud dømmer det skjulte i mennesker efter mit evangelium ved Kristus Jesus

10,16

Dog var det ikke alle, der adlød evangeliet

11,28

I forhold til evangeliet er de fjender

15,16

Præst for Guds evangelium

15,19

Fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus

16,25

Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab

Opbygning 1,1–7

Paulus bygger sine indledninger op over fire elementer: afsender, modtager, et nådes- og fredsønske og en bøn. Her er indledningen udvidet, da præsentationen af Paulus glider over i en præsentation af det evangelium, han forkynder.

v. 1 Afsender

Paulus, forkynder af evangeliet

v. 7a Modtager

Alle Guds elskede i Rom

v. 7b Hilsen

Nåde og fredshilsen

Kaldet 1,1.6.7

v. 1

Kaldet til apostel

v. 6

Kaldet til at tilhøre Jesus Kristus

v. 7

Kaldet til at være hellige

v. 1 · Paulus, forkynder af evangeliet

Paulus siger to ting om sig selv: Han er Jesu Kristi tjener og apostel.

Tjener

Udtrykket har undertonen af en slave. I Romerriget havde slaver ingen personlige rettigheder; mellem en tredjedel og en femtedel af befolkningen var slaver. Paulus bruger billedet om sig selv (se 1 Kor 9,17).

Apostel

Kan forklares som en ambassadør udsendt på regentens vegne og med regentens autoritet. Det svarer til den autoritet, som Esajas får i Es 6.

Udvalgt til evangeliet

Paulus bruger udtrykket evangelium bredere end luthersk sprogbrug: Det er det samlede budskab om Jesus som konge og frelser — et godt budskab for dem der tror, men et budskab til dom for dem der ikke tror (jf. 2,16).

v. 2–4 · Evangeliet om Jesus Kristus

Evangeliet er lovet i de hellige skrifter (v. 2), og dets indhold er Jesus Kristus (v. 3). Sammenhængen med Det Gamle Testamente introduceres her og afslutter brevet i 16,26.

Om Jesus	Betydning
Vores Herre	Svarer til at vi er hans slaver
Davids slægt	Opfyldelse af løfterne i 2 Sam 7, Es 9 og 11 (jf. 9,5; 15,12)
Guds søn	Stadfæstet ved opstandelsen fra de døde (jf. 4,25; 6,5; 7,4; 8,11; 11,15)

Udtrykket «helligheds ånd» er sandsynligvis en henvisning til Helligånden (jf. Rom 8,11).

v. 5–6 · Troslydighed blandt alle folkeslag

Den opstandne Herre har kaldet Paulus til apostelgerningen. Udtrykket troslydighed omkranser brevet:

1,5	Apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed
16,26	Gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed

Troslydighed betegner den lydighed, som Helligånden skaber gennem troen. Hvordan den skabes, behandles i kapitel 6 og 8.

Hedninger i Romerbrevet

1,13

Høste frugt også hos jer ligesom blandt de andre folkeslag

3,29

Gud er ikke kun jødernes Gud, men også hedningernes

4,17

Abraham troede at han skulle blive fader til en mængde folkeslag

9,24

Kaldte han også os, ikke kun blandt jøder, men også blandt hedninger

15,18

Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed

v. 7 · Alle Guds elskede i Rom

Modtagerne er «alle Guds elskede i Rom». At elske er i Skriften langt hen ad vejen et begreb, der udtrykker holdning og handling mere end følelse (jf. 5,8; 13,10; 1 Kor 8,1; Gal 5,6). Guds kærlighed kommer først og fremmest til udtryk i Jesu død og opstandelse og i Guds indgreb til frelse. De elskede er kaldet til at være hellige. «Hellig» udtrykker både en status og en livsform. Her er det helligheden som livsform: menigheden er kaldet til at være hellige.

Opbygning 1,8–15

v. 8–10 Tak og bøn

Tak for romernes tro og bøn om at komme til dem

v. 11–15 Begrundelse

Hvorfor Paulus vil til Rom

v. 8–10 · Tak og bøn

Tak	Takker Gud ved Jesus Kristus for dem alle, fordi der i hele verden forkyndes om deres tro
Bøn	Beder om, at det med Guds vilje må lykkes ham at komme til dem

Takken for at der forkyndes om deres tro «i hele verden» modsvares af 16,19, hvor menighedens lydighed er kommet alle for øre. At evangeliet er nået til Romerrigets hovedstad har været en kilde til glæde. Bønnen handler om at komme til Rom. Det har ikke lykkedes endnu, fordi han har været optaget af missionsarbejde i Lilleasien (15,22f).

v. 11–15 · Tre grunde til at komme

v. 11

Længes efter at se dem, så han kan give dem af Åndens gave

v. 12

Så de sammen kan opmuntres ved den fælles tro

v. 13

Vil gerne høste nogen frugt også hos dem

Længslen efter at se romerne kommer også frem i 15,23.

Nådegaven i ental χαρισμα

«Åndens gaver» kan mere præcist oversættes «Åndens gave» i ental. Paulus bruger udtrykket i ental tre andre steder i brevet — alle tre beskriver frelsen:

5,15

Det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet

5,16

Nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser

6,23

Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre

Sted	Paulus bringer…	Virkning
1,11	Åndens gave	Styrke jer
16,25	Evangeliet / budskabet	Styrke jer

Den Åndens gave, Paulus vil række romerne, er altså ikke nådegaver i traditionel forstand, men evangeliet i hele dets fylde. Brevet kan ses som første del af denne gave, som Paulus vil uddybe, når han kommer til menigheden.

Argumentationskæde 1,16–17

Vers	Udsagn	Logik
v. 16a	Paulus er ivrig efter at forkynde evangeliet i Rom	—
v. 16b	Han skammer sig ikke ved evangeliet — det er Guds kraft til frelse	for
v. 17	I det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro	for

v. 16 · Guds kraft til frelse

Paulus sidder efter alt at dømme i Korinth, da han skriver. Til korintherne har han skrevet noget tilsvarende:

Sted	Indhold
1 Kor 1,18	Ordet om korset er en dårskab for dem der fortabes, men for os der frelses, er det Guds kraft
Rom 1,16	Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver som tror

Begge steder taler han om noget der er Guds kraft og om frelse. I 1 Kor 1,18 er det «ordet om korset», i Rom 1,16 er det «evangeliet». Evangeliet og korset er to sider af samme virkelighed.

v. 17 · Guds retfærdighed åbenbares

Sted	Tidsform	Hvornår?
1,17	åbenbares (nutid)	Fortsat åbenbaring i forkyndelsen af evangeliet
3,21	er åbenbaret (fortid)	Ved Jesu død og opstandelse

Forskellen i tid er ikke tilfældig. I kapitel 3 taler Paulus om, hvad der skete ved Jesu død og opstandelse: dér blev Guds retfærdighed åbenbaret. I 1,17 sker en fortsat åbenbaring i evangeliets forkyndelse — i forkyndelsen stilles vi over for Jesu død og opstandelse.

Guds retfærdighed

i Fremmed

Den har ikke noget med os at gøre, men kommer fra Gud selv

ii Erklæring

Gud erklærer den troende retfærdig for Jesu skyld

iii Frelse

At Gud erklærer et menneske retfærdigt, får som konsekvens at han frelser det

Af tro – til tro Hab 2,4

Udtrykket giver stor vægt til begrebet «tro». Citatet fra Hab 2,4 lyder: «Den retfærdige skal leve af tro.» Situationen hos Habakkuk er, at Gud sender dom over sit folk i form af babylonierne. Habakkuk klager til Gud og får svaret, at den retfærdige skal leve i tro. Trosbegrebet behandles nærmere i kapitel 4.

← Alle studieark