“Farao gik ikke fortabt fordi Gud ikke undte ham frelsen. Men at Gud har forhærdet Faraos hjerte, så han stadig på ny syndede, er en straf for hans tidligere synder og hans grusomme tyranni.”

— Konkordieformlen (1577)

‘gøre stærk / forhærde’ (piel)

Det mest almindelige udtryk (piel). Beskriver både Faraos hærdede hjerte efter undere (7,13; 7,22) og Herrens aktive straf fra 8. under (10,20), hvor han støtter Farao i at få sin vilje.

‘gøre tung / tynge’ (hifil / qal)

Bruges af Farao selv, da han “tynger sit hjerte” og gør sig uimodtagelig (8,11; 8,28). Fra og med 8. under (10,1) overtager Herren rollen og gør hans hjerte tungt.

‘gøre hård’ (hifil)

Introduceres som forudsigelse i 7,3 og optræder ved den 10. plage (13,15) om Faraos egenstrikkede hårdhed og ulydighed forud for drabet på de førstefødte.