Spring til indhold
Studieark

Romerbrevet 2,1–16

Guds retfærdige dom over alle mennesker
  Kontekst og diatribe
2,1 Skiftet fra »dem« til »du«

Paulus går fra tredje person (kap. 1) til anden person og anvender en såkaldt diatribe – en retorisk samtaleform med et »du« og et »vi«. Skiftet angiver ikke nødvendigvis et nyt emne, men en ny form: en »sudden turning« mod samtalepartneren.

2,1–16 Tre faser i fortolkningshistorien

1) »Du« er moralske væsner uanset etnicitet. 2) Majoriteten ser »du« som jøden. 3) Nyere forskning vender delvist tilbage til det første synspunkt. Dertil kommer synspunktet, at Paulus tænker på begge grupper, men primært jøderne, og endelig en lille gruppe der ser »du« som hedninger, der påberåber sig at være jøder.

  Struktur
2,1–5 Tiltale af »Du«

Anklage (v.1), forudsætning (v.2), to retoriske spørgsmål (v.3–4) og opsummering (v.5).

2,6–11 Omtale af »dem«

Grundtanke: Gud gengælder enhver efter gerninger (v.6). Første udfoldelse: godt ↔ ondt (v.7–8). Anden udfoldelse: ondt ↔ godt (v.9–10). Begrundelse: Gud gør ikke forskel (v.11).

2,12–16 Jøde, hedninger og lov

Udsagn om synd med/uden lov (v.12), begrundelse om at gøre loven (v.13), hedningernes naturlige lovopfyldelse (v.14–15) og dommedagsperspektivet (v.16).

  Nøgletemaer
1,18 → 2,5 »Uden undskyldning«

Både den grove synder (1,20) og den dømmende (2,1) er »uden undskyldning« (αναπολόγητος). Koblingen bindes af gentagelsen af »gør det samme« (jf. 1,32).

1,18 → 2,8 Vrede: præsentisk og eskatologisk

I 1,18 åbenbares Guds vrede præsentisk; i 2,5.8 peges der frem mod »vredens dag« (jf. Sef 1,15). Afsnittet udfolder dermed naturlig teologi i et eskatologisk perspektiv.

2,6 + 2,11 Dommens universalitet

V.6: Gud gengælder enhver efter hans gerninger (Ord 24,12). V.11: Gud gør ikke forskel på nogen. V.6 formulerer positivt, hvad v.11 formulerer negativt.

← Alle studieark