Rom 1,18-32 - Brug bibelen

Romerbrevet

Rom 1,18–32

Guds vrede fra himlen

Opbygning Rom 1,18–32

Afsnittet tager udgangspunkt i en proklamation af, at Guds vrede åbenbares. Afsnittet om Guds vrede og dom varer frem til 3,20, hvor Paulus sætter forskellige mennesker under anklage for at gøre oprør mod Gud og bryde hans lov.

v. 18 Guds vrede åbenbares

Proklamation: Guds vrede åbenbares fra himlen over ugudelighed og uretfærdighed

v. 19–22 Hvorfor Guds vrede åbenbares

Mennesker kendte Gud, men ærede og takkede ham ikke

v. 23–31 Hvordan Guds vrede åbenbares

Tre udskiftninger og tre prisgivelser

v. 32 Opsummering

De ved det er forkert — og bifalder alligevel at andre lever sådan

Parallel med 1,17

Vers	Hvad åbenbares?	Hvor?
1,17	Guds retfærdighed	I evangeliet
1,18	Guds vrede	Fra himlen

Sandheden i domsafsnittet

1,18

Mennesker undertrykker sandheden

1,25

Mennesker udskifter Guds sandhed

2,2

Guds dom vil ramme i overensstemmelse med sandheden

2,20

Jøden har sandheden i loven

Sandheden er i disse afsnit sandheden om Guds væsen, sådan som han har åbenbaret sig i naturen (1,18ff) og i skriften (2,20f).

Hovedstrukturen: Udskifte og prisgive

Vers	Mennesker udskifter…	Gud prisgiver dem til…
v. 23–24	Guds herlighed	Urenhed
v. 25–26a	Guds sandhed med løgn	Vanærende lidenskaber
v. 26b–28	Naturlig omgang med naturstridig	Forkastelig tankegang

v. 18 · Guds vrede åbenbares

Åbenbaringen af Guds vrede sker i nutiden. Senere beskriver Paulus, hvordan Guds dom åbenbares på dommedag (2,5). Mennesker møder allerede nu Guds vrede, og det er en foregribelse af, hvad de vil møde på dommens dag, hvis ikke de vender om.

Ugudelighed

Muligvis udtrykker ugudeligheden, at vi har gjort oprør mod Gud.

Uretfærdighed

Muligvis udtrykker uretfærdigheden, hvordan oprøret kommer til udtryk mennesker imellem.

v. 19–22 · Hvorfor Guds vrede åbenbares

Den egentlige årsag til vreden er oprøret i v. 21: De kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud.

Ære / lovprise

1,21	De kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud
15,6	Så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader
15,9	Hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed

De to steder er modsatrettede: Brevet begynder med mennesker, der ikke lovpriser Gud. Noget af det sidste Paulus formaner menigheden til, er enig lovprisning — en opfyldelse af løfter fra GT.

Fire nøgleudsagn v. 19–21

v. 19a

Det man kan vide om Gud, ligger åbent for dem

v. 19b

Gud har åbenbaret sig

v. 20

Hans usynlige væsen kan ses

v. 21

De ærede og takkede ham ikke som Gud

Konsekvensen: «De har ingen undskyldning» (v. 20). Hovedpointen er, at mennesket faktisk ved, hvem Gud er og hvad han kræver. Guds usynlige væsen kan ses gennem det han gør (v. 20).

Kædereaktion v. 21–23

Mennesker kendte Gud (jf. v. 19f), men ærede og takkede ham ikke. Det satte en kædereaktion i gang:

v. 21a

Deres tanker endte i tomhed

v. 21b

Deres hjerte blev formørket

v. 22

De hævdede at være vise, men blev tåber

v. 23

De udskiftede…

At afvise Gud er ikke uden omkostninger allerede nu. Guds dom fører her ind i en relativ forhærdelse: Relativ, fordi mennesket stadig kan nås af evangeliet. Forhærdelse, fordi mennesket bevæger sig længere og længere væk.

v. 23–24 · Skiftede Guds herlighed ud

Den første udskiftning erstatter den uforgængelige Guds herlighed med billeder af forfængelige dyr. Der er en dobbelt modsætning:

Fra	Til
Guds herlighed	Billeder
Uforgængelige Gud	Forgængelige mennesker og skabninger

Bag anklagen står den bibelske skelnen mellem skaberen og skabningen. Skaberen skal tilbedes; skabningen skal ikke være objekt for tilbedelse. Det første bud: «Du må ikke have andre guder end mig» (2 Mos 20,3).

Prisgiver

Guds reaktion er at prisgive dem. I den græske bibel bruges udtrykket om at udlevere til dom. Når Israel syndede, prisgav Gud folket til dets fjender (Dom 2,14), og Gud kan også overgive andre folkeslag til dom (Es 34,2). De prisgives til urenhed, et udtryk med seksuelle undertoner hos Paulus.

v. 25 · Skiftede Guds sandhed ud

«Guds sandhed» er her, at Gud alene skal tilbedes. I det bibelske verdensbillede er der kun én Gud, og alle andre der tilbedes, er afguder (jf. 1 Kor 8,4; Gal 4,8). Når Paulus bryder ud i lovprisning midt i beskrivelsen, viser det, hvor grundlæggende denne tanke er for ham.

v. 26b · Skiftede den naturlige omgang ud

Menneskers udskiftning førte til at Gud prisgav dem til «vanærende lidenskaber». Nøgleordene er «naturlig omgang» og «naturstridig». Heri ligger en skabelsesorden, som går tilbage til 1 Mos 1–2, hvor mennesket skabes som mand og kvinde.

v. 28–31 · Prisgav dem til forkastelig tankegang

Det samlede billede er meget mørkt. Gud forkaster mennesker, der ikke vil vide af ham. Det fører til en nedadgående spiral af uretfærdighed — og dermed griber Paulus tilbage til 1,18, hvor mennesket undertrykker sandheden med netop uretfærdighed.

Synd mod sig selv

De første fire udtryk — uretfærdighed, ondskab, griskhed og usselhed — handler om ting, mennesker gør for at tilfredsstille sig selv.

Synd i relationer

De næste fire — misundelse, blodtørst, svig og ondsindethed — handler om noget i mennesket, der kommer til udtryk i relationer til andre.

Synd mod Gud og mennesker

De resterende udtryk er — på nær «de hader Gud» — igen synd, der kommer til udtryk i relationer mellem mennesker.

v. 32 · Opsummering

De ved det er forkert

Mennesker ved, at det de gør, er forkert. Det ved de, fordi Gud har åbenbaret det for dem.

De bifalder det alligevel

De bifalder, at andre lever på samme måde.

Den anden pointe trækker to tråde frem i brevet: For det første er den et oplæg til anklagen i 2,1. For det andet står den praksis i modsætning til de kristne i Rom, der skammer sig over, hvordan de levede, før de lærte Jesus at kende (6,21).

Kan de nås med evangeliet?

Går de mennesker Paulus beskriver i Rom 1,18–32 med sikkerhed fortabt? I 1 Kor 6 er der et afsnit, der på mange måder minder om Rom 1:

Rom 1	1 Kor 6,9
Afgudsdyrkelse	Afgudsdyrkere
Uretfærdighed	Uretfærdige
Homofili	Mænd der ligger i med mænd

I begge breve stilles disse grupper under Guds dom og uden for Guds rige. Men så følger 1 Kor 6,11:

1 Kor 6,11

«Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.»

Mennesker der lever som dem i Rom 1 går fortabt — medmindre de mødes af evangeliet og omvender sig. Så bliver de vasket rene, helliget og retfærdige — og Guds rige er åbent for dem.

← Alle studieark Tema: Romerbrevet

Rom 1,18–32

Billeder knyttet til kapitlet