Salmerne er ikke ordnet efter emne, men samlet over århundreder. Formforskningen (Gunkel) grupperer dem i stedet efter deres form og den situation, de blev brugt i: klage, lovsang, tak, kongeritual og undervisning. Typen er dermed en nøgle til at læse den enkelte salme rigtigt.

Nødråb fra den enkelte eller folket i sygdom, forfølgelse eller krig. Udgør en tredjedel af Salmerne.

Betagelse og tilbedelse af Jahves storhed i skaberværket og frelseshistorien uden konkret krise.

Respons på et konkret bønnesvar, hvor salmisten bringer et takkeoffer for overstået nød.

Kongens salving, bryllup og sejre — læst messiansk efter monarkiets fald.

Tora-meditation og refleksion over de to veje — den retfærdiges og den gudløses.

Klagesalmen er den mest udbredte salmetype i Det Gamle Testamente. Den giver sprog til smerten, tvivlen og modgangen.

Bøn ved personlig sygdom, syndsforladelse eller fjenders forfølgelse.

Hele folkets klage ved tørke, nederlag i krig eller national katastrofe.

Henvendelse til Jahve.

Beskrivelse af nøden.

Minde om Guds godhed.

Konkret ønske.

Wendepunkt til pris.

I langt de fleste klagesalmer skifter stemningen brat mod slutningen – fra dyb fortvivlelse til vished om bønnesvar. »Men jeg stolte på din trofasthed, mit hjerte skal jubles over din frelse.« (Sl 13,6)

Klagen er ikke vantro, men den ultimative tillidserklæring til Gud — at man henvender sig til ham midt i smerten.

Hymnen udspringer ikke af en akut krise, men af ren og skær begejstring over Jahves væsen, hans magt i skaberværket og hans trofasthed mod Israel.

Priser Gud som universets arkitekt.

Priser Guds mægtige gerninger ved udtoget af Egypten.

Hyldest til Guds bolig på Zions bjerg.

Hvor klagesalmen beder i nøden, ser takkesalmen tilbage på udfrielsen. Den bedende fortæller i menighedens midte om sin tidligere nød og Guds nådige svar.

Salmisten fortæller hvad Gud har gjort — helbredt, reddet, befriet.

Takkesalmen blev ofte fremført ved opfyldelsen af et løfte i Templet i Jerusalem, ledsaget af et Todah-måltid (måltidsoffer) sammen med familie og venner. »Jeg vil indfri mine løfter til Herren for hele hans folk.« (Sl 116,14)

Kongesalmerne har deres oprindelige baggrund i de davidiske kongers salving, bryllup og sejre i krig.

»Du er min søn.«

Hyldest til kongen og hans brud.

Det hyppigst citerede GT-vers i Det Nye Testamente.

Efter monarkiets fald blev disse salmer læst som profetier om den kommende Messias-Konge.

Visdomssalmerne er præget af lærediktning og refleksion over Herrens lov og livets to veje.

Fokus på glæden ved at grunde over Herrens lov dag og nat.

Kontrasten mellem den retfærdiges vej (frugtbart træ) og den ugudelige vej (avner for vinden).

Refleksion over, hvorfor det tilsyneladende går de ugudelige godt.

Hovedfokus: personlig nød, sygdom, fjender. Nøglebegreber: »Hvor længe?«, bøn, løfte.

Hovedfokus: Guds storhed i skabelsen. Nøglebegreber: »Halleluja«, Skaber, ære.

Hovedfokus: Guds konkrete bønnesvar. Nøglebegreber: »Jeg vil prise«, Todah.

Hovedfokus: kongen som Guds repræsentant. Nøglebegreber: salving, Messias, Zion.

Hovedfokus: undervisning om Toraen. Nøglebegreber: »Lykkelig den«, de to veje.

Kong Davids tid og første tempel. Brug af kongesalmer og kultiske offer-hymner.

586 f.Kr. Dyb krise afspejlet i kollektive klagesalmer.

Genopbygning af Templet. Systematisering af Salmernes Bog i fem bøger.

Gammeltestamentlige salmer læses som levende håb om den kommende Messias.