Gud retfærdiggør Abraham uden gerninger
4,1–8
Ordene «gerning» og «arbejde» står centralt: «arbejde» bruges i v. 4 og 5, «gerning» i v. 2 og 6. Kernebegrebet er tilregning — et bogføringsbegreb.
v. 1
Spørgsmål: hvad opnåede Abraham?
Paulus indleder med et retorisk spørgsmål (diatribe-stil). Abraham omtales som «vort folks stamfar» — ordret «vores far efter kødet» (sarx). Vægten i kapitlet ligger på udvidelsen af Abrahams faderskab fra det fysiske til det åndelige.
v. 2
Retfærdiggjort af gerninger?
«Retfærdiggjort af gerninger» går igen fra 3,19-20 og 3,28. Abraham fylder meget i jødisk teologi: «Han holdt den Højestes lov og indgik en pagt med ham» (Sir 44,20). «Blev Abraham ikke fundet tro i prøvelsen, og blev det ikke regnet ham til retfærdighed?» (1 Makk 2,52). Paulus må vise at Abraham blev retfærdig af tro.
v. 3
Skriftcitatet: 1 Mos 15,6
«Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.» Første gang i Skriften at ordene «tro» og «retfærdighed» forekommer. Det eneste sted hvor både «tro», «tilregning» og «retfærdighed» optræder i forbindelse med Abraham.
Nåde eller fortjeneste?
v. 4–5
v. 4
Løn tilregnes efter fortjeneste
Mere præcist: «Løn tilregnes ikke den der arbejder efter nåde men efter fortjeneste.» To konsekvenser af citatet: i) Gerninger har ingen del i retfærdiggørelsen. ii) Guds tilsagn gives gratis.
v. 5
Den der ikke arbejder, men tror
«Ikke at arbejde» står parallelt med «at tro». Modsætningen er: arbejde eller tro. «Ugudelig» bruges her og i 5,6; i 1,18 bruges «ugudelighed». Både 1,18 og 5,6 beskriver et universelt menneskeligt oprør mod Gud. Tilregning: at tilskrive Abraham en status ved at erklære ham for noget han ikke var.
Davids vidnesbyrd
v. 6–8 · Sl 32,1-2
v. 6
David bekræfter Abraham
En komparativ konjunktion stiller Abraham og David side om side. «Uden gerninger» viderefører 3,20 og præciserer hvad «den der ikke arbejder» (v. 5) betyder.
v. 7–8
Tilgivelse = retfærdiggørelse
Citat fra Sl 32,1-2. Overgangen fra v. 6 til v. 7 viser, at tilregnelse af retfærdighed ikke handler om vurdering af meritter, men om tilgivelse. «Ikke» i anden del er emfatisk. Sammenknytningen af tilgivelse og retfærdiggørelse genfindes i 2 Kor 5,18-21.