Næste uges tekster

¹Da det er min tjener, som jeg griber,
min udvalgte som jeg° har foretrukket,
har jeg givet min Ånd over ham.
Han vil udbrede ret til folkeslagene. ²Han vil ikke skrige og ikke hæve stemmen.
og ikke lade sin røst høre på gaderne. ³Et knækket rør vil han ikke sønderbryde,
og en ulmende væge vil han ikke slukke.
Han vil føre retten igennem til sandheden. ⁴Han bliver ikke mat og knækkes ikke,
indtil han får indført ret i landet°;
og fjerne øer venter på hans lov. ⁵Sådan sagde Gud HERREN,
der var skaber af himlene og spændte dem ud,
der bredte jorden ud med dens vækster,
der gav folket på den åndedræt
og ånd° til dem
der færdes på den. ⁶Jeg, HERREN, har kaldt dig i retfærdighed,
og jeg tager dig fast ved hånden;
og jeg beskytter dig og gør dig
til en pagt for folket,
til et lys for folkeslagene, ⁷for at åbne blindes øjne,
for at føre fanger ud af fængslet,
dem der sidder i mørke, ud af fangehuset. ⁸Jeg er HERREN, det er mit navn;
og min ære vil jeg ikke give nogen anden
eller min lovprisning til gudebilleder. ⁹De første ting, se, de er sket,
og om nye ting fortæller jeg;
før det spirer frem, vil jeg lade jer høre det.

¹¹Dette skal I gøre fordi I kender tiden, at det allerede er tid til at I skal stå op af søvnen, for nu er frelsen os nærmere end da vi kom til tro. ¹²Natten er fremrykket, og dagen er kommet nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben. ¹³Lad os leve ret som ved dag, ikke i svir og druk, ikke i løsagtighed og udsvævelse, ikke i strid og misundelse, ¹⁴men ifør jer Herren Jesus Kristus og drag ikke omsorg for kødet så begær vækkes.

¹⁶Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse. ¹⁷Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet: ¹⁸“Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed, ¹⁹for at forkynde et Herrens Nådeår.” ²⁰Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham. ²¹Men han begyndte at sige til dem: “I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren.” ²²Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: “Er dette ikke Josefs Søn?” ²³Og han sagde til dem: “I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.” ²⁴Men han sagde: “Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland. ²⁵Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet; ²⁶og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke. ²⁷Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.” ²⁸Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette. ²⁹Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned. ³⁰Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.