Næste uges tekster

¹Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
og HERRENS herlighed er stået op over dig. ²For se, mørket vil skjule jorden
og mulmet folkene;
men over dig vil HERREN stå op,
og hans herlighed vil vise sig over dig. ³Og folkeslag vil vandre hen til dit lys
og konger til den stråleglans der er stået op over dig. ⁴Løft dit blik og se dig omkring,
de er alle samlet, de er kommet til dig,
dine sønner vil komme langvejs fra,
og dine døtre vil blive båret på hoften. ⁵Da vil du se og stråle af glæde,
og dit hjerte banker og svulmer;
for havets overflod bringes til dig,
folkeslags rigdom vil komme til dig. ⁶Mængden af kameler vil skjule dig,
Midjans og Efas dromedarer,
alle fra Saba vil komme;
de vil bære guld og røgelse
og de vil bringe glædesbud til HERRENS lovprisning.

¹²Men visdommen, hvor findes den,*
og hvor er stedet for indsigt? ¹³Mennesket erkender ikke dens værdi,
og den findes ikke i de levendes land. ¹⁴Urdybet* siger: ›Den er ikke i mig!‹
og havet siger: ›Den er ikke hos mig!‹ ¹⁵Lutret guld kan ikke gives i bytte for den,
og sølv kan ikke vejes af som pris for den.* ¹⁶Den kan ikke købes for guld fra Ofir,*
for kostbar shohamsten eller safir.* ¹⁷Hverken guld eller glas kan sammenlignes med den,
den kan heller ikke byttes med et redskab af fineste guld. ¹⁸Koraller og bjergkrystaller er ikke værd at nævne.
En læderpose fuld af visdom er bedre end koralperler.* ¹⁹Den kan ikke sammenlignes med topas fra Etiopien,
for rent guld kan den ikke købes. ²⁰Visdommen, hvor kommer den fra,*
og hvor er stedet for indsigt?* ²¹Den er gemt for øjnene af alt levende;
og for himlens fugle er den skjult. ²²Afgrunden* og døden siger:
›Vi har selv hørt en fortælling om den.‹ ²³Gud har indsigt i dens vej,
og han kender dens sted. ²⁴For han ser helt til jordens ender,
under hele himlen ser han. ²⁵Da han gav vinden vægt
og udmålte vandet med et mål, ²⁶da han lavede en bestemmelse for regnen
og en vej for lyn og torden; ²⁷dengang så han den, og vurderede den;
han grundlagde den, og han udforskede* den også. ²⁸Han sagde til mennesket:
›Ja, at frygte° Herren,* det er visdom,
og at holde sig væk fra det onde* det er indsigt!‹«

⁷Elskede, jeg skriver ikke til jer om et nyt bud, men om et gammelt bud som I havde fra begyndelsen; det gamle bud er ordet som I har hørt. ⁸Dog skriver jeg til jer om et nyt bud som er sandhed i ham og i jer, for mørket forgår, og det sande lys skinner allerede. ⁹Den som siger at han er i lyset, og hader sin bror, han er endnu i mørket. ¹⁰Den som elsker sin bror, bliver i lyset, og i ham er der ingen anledning til fald, ¹¹men den som hader sin bror, er i mørket, og han lever i mørket, og han ved ikke hvor han går hen, for mørket har blindet hans øjne.

¹Men da Jesus var blevet født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, vise mænd fra østen kom til Jerusalem, ²og de sagde: »Hvor er jødernes konge, som er blevet født? For vi har set hans stjerne i østen, og vi er kommet for at tilbede ham.« ³Men da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet og hele Jerusalem med ham, ⁴og han samlede alle ypperstepræsterne og folkets skriftlærde° og udspurgte dem: »Hvor skal Kristus fødes?« ⁵Og de sagde til ham: »I Betlehem i Judæa, for således står der skrevet ved profeten: ⁶Og du Betlehem i Judæa land,
du er slet ikke den ringeste blandt Judæas fyrster,
for en fyrste skal udgå fra dig,
som skal vogte mit folk, Israel.« ⁷Så kaldte Herodes i hemmelighed de vise mænd til sig, og han spurgte dem nøje om tiden, da stjernen havde vist sig, ⁸og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå og forhør jer nøje om barnet, og når I har fundet det, så meld det til mig for at også jeg kan komme og tilbede det.« ⁹Men da de havde hørt på kongen, drog de bort, og se, stjernen som de havde set i østen, gik foran dem indtil den kom og blev stående over det sted hvor barnet var. ¹⁰Da de så stjernen, blev de overmåde glade. ¹¹De gik ind i huset og så barnet sammen med Maria, dets mor, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede deres skattekister og bragte det gaver, guld, røgelse og myrra. ¹²Og da de var blevet befalet i en drøm om ikke at vende tilbage til Herodes, drog de bort ad en anden vej til deres land.

¹²Så talte Jesus igen til dem: »Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.« ¹³Så sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv, dit vidnesbyrd er ikke sandt.« ¹⁴Jesus svarede dem: »Selv hvis jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd sandt, for jeg ved hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen, men I ved ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen. ¹⁵I dømmer menneskeligt, jeg dømmer ingen. ¹⁶Og hvis jeg dømmer, er min dom sand, for jeg dømmer ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig. ¹⁷I jeres lov står der skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sandt. ¹⁸Jeg er den som vidner om mig selv, og Faderen, som har sendt mig, vidner om mig.« ¹⁹Da sagde de til ham: »Hvor er din far?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min Far, hvis I kendte mig, ville I også kende min Far.« ²⁰Disse ord talte han ved tempelblokken mens han underviste i templet, og ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.