Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2026–2027

Trinitatis søndag

Søndag 23. maj 2027

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

4 Mos 21,4-9

4Så rejste de af sted fra bjerget Hor i retning af Sivhavet for at drage uden om Edoms land. På vejen tabte folket tålmodigheden, 5og folket talte imod Gud og imod Moses »Hvorfor førte I os ud af Egypten for at dø i ørkenen? For her er ingen brød og ingen vand, og vi afskyr den elendige mad.« 6Da sendte HERREN giftige slanger ind blandt folket, og de bed folket, og en mængde af Israels folk døde. 7Så kom folket til Moses, og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt imod HERREN og imod dig. Bed til HERREN at han vil fjerne slangerne fra os.« Da bad Moses for folket, 8og HERREN sagde til Moses: »Lav en giftslange og sæt den på en stang. Der skal ske det at enhver som er blevet bidt og ser på den, skal forblive i live.« 9Så lavede Moses en bronzeslange og satte den på en stang, og så skete der det at når en slange havde bidt nogen, og han så hen på bronzeslangen, da forblev han i live.

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

Rom 11,32-36

32For Gud har indesluttet alle under ulydighed for at vise alle barmhjertighed. 33O dyb af rigdom
og visdom og viden hos Gud,
hvor uudgrundelige er hans domme
og usporlige hans veje!
34For hvem har kendt Herrens tanker?
Eller hvem hans rådgiver?
35Eller hvem har givet ham noget først
så han skulle gøre ham gengæld?
36For fra ham og ved ham og til ham er alt;
ham være ære i evighederne, Amen.

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Joh 3,1-15

1Der var et menneske blandt farisæerne, han hed Nikodemus, en rådsherre blandt jøderne; 2han kom til ham om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved at du er en lærer som er kommet fra Gud, for ingen kan gøre de tegn du gør, uden Gud er med ham.« 3Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hvis ikke nogen er blevet født på ny, kan han ikke se Guds rige.« 4Nikodemus siger til ham: »Hvordan kan et menneske blive født når det er gammelt? Kan det for anden gang komme ind i sin mors liv og blive født?« 5Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hvis ikke nogen er blevet født af vand og Ånd, kan han ikke gå ind i Guds rige. 6Det som er blevet født af kødet, er kød og det, som er blevet født af Ånden, er ånd. 7Du må ikke undre dig over at jeg har sagt til dig: Det er nødvendigt at I bliver født på ny. 8Ånden blæser hvor den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke hvorfra den kommer, og hvor den går hen, således er det det med enhver som er blevet født af Ånden.« 9Nikodemus svarede ham: »Hvordan kan dette ske?« 10Jesus svarede ham: »Er du Israels lærer og forstår ikke dette? 11Sandelig, sandelig siger dig: Vi taler om det vi ved, og vi vidner om det vi har set, og vores vidnesbyrd tager I ikke imod. 12Når jeg har talt til jer om det jordiske, og I ikke tror, hvordan vil I så tro når jeg taler til jer om det himmelske? 13Ingen er steget op til himlen, men Menneskesønnen er steget ned fra himlen. 14Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, således skal Menneskesønnen ophøjes 15for at enhver som tror på ham, skal have evigt liv.

Den frie bibel