Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2026–2027

7. søndag efter trinitatis

Søndag 11. juli 2027

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Sl 126

1Valfartssang.
Da HERREN vendte Zions fangenskab,
da var vi som drømmende,
2da fyldtes vor mund med latter
og vor tunge med jubel.
Da sagde man blandt folkene:
»HERREN har gjort store ting mod dem.«
3HERREN har gjort store ting mod os;
vi blev glade.
4Vend vor lod, HERRE,
som Sydlandets vandløb!
5De som sår med tårer,
skal høste med jubel.
6Man går under bestandig gråd
bærende sæden der sås;
man skal komme hjem med jubel,
bærende sine neg.

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

Rom 6,19-23

19Jeg taler menneskeligt på grund af jeres menneskelige svaghed. For ligesom I har stillet jeres lemmer til rådighed som slaver for urenheden og lovløsheden så det førte til lovløshed, således har I nu stillet jeres lemmer til rådighed som slaver for retfærdigheden så det fører til helligelse. 20For da I var syndens slaver, var I frie i forhold til retfærdigheden. 21Hvilken frugt havde I da dengang? Den slags frugt som I nu skammer jer over, for den ender med døden. 22Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet slaver for Gud, har I frugt som fører til helligelse, og resultatet er evigt liv. 23For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vores Herre.

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Luk 19,1-10

1Han kom ind i Jeriko og drog igennem den. 2Se, der var en mand som hed Zakæus; han var overtolder, og han var rig. 3Han prøvede at få at se hvem der var Jesus, men kunne ikke for folkemængden fordi han var lille af vækst. 4Han løb i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at kunne se ham, for han skulle komme den vej. 5Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: »Zakæus! Skynd dig at stige ned, for i dag bør jeg opholde mig i dit hjem.« 6Han skyndte sig at stige ned og tog imod ham som gæst med glæde. 7Da de så det, knurrede de alle og sagde: »Han er gået ind for at være gæst hos en syndig mand.« 8Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre! Halvdelen af min ejendom giver jeg de fattige; og hvis jeg har presset noget af nogen, giver jeg det firdobbelt igen.« 9Men Jesus sagde til ham: »I dag er frelsen kommet til dette hus, for også han er en Abrahams søn; 10for Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

Den frie bibel