1Salomo samlede nu Israels ældste, alle stammelederne og overhovederne for israelitternes familier° hos sig i Jerusalem for at føre HERRENS pagts ark op fra Davidsbyen, det vil sige Zion.
Den frie bibel
Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 8 endnu.
22Salomo stillede sig foran HERRENS alter vendt mod hele Israels forsamling, løftede armene mod himmelen23og sagde: »HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, du som bevarer pagten og troskaben over for dine tjenere når de følger dig helhjertet,24du som har holdt over for din tjener, min far David, hvad du lovede ham udtrykkeligt, og som selv har holdt og opfyldt det netop i dag.25Og nu, HERRE, Israels Gud, hold over for din tjener, min far David, hvad du har lovet ham, da du sagde: ›Der vil fra min side aldrig blive udstødt nogen af dine, som sidder på Israels trone, hvis dine sønner passer på med deres færden ved at følge mig, sådan som du har fulgt mig.‹26Så derfor, Israels Gud, hold nu det løfte som du gav din tjener, min far David.27Mon Gud virkelig vil bo på jorden? Se, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da det tempel, jeg har bygget.28Vær opmærksom på din tjeners bøn og bønfaldelse, HERRE Gud, så du hører det råb og den bøn, som din tjener beder foran dig i dag:29Må du selv se til° dette hus nat og dag, til stedet om hvilket du har sagt at dér skal dit navn være, så du hører den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted.30Lyt til din tjeners og dit folk Israels bøn, som de beder vendt mod dette sted. Hør nu fra det sted du bor, fra himlen, så du bønhører og tilgiver.
Den frie bibel
Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 8 endnu.
12Herlighedens trone,
højtliggende fra begyndelsen,
stedet for vores helligdom!13Israels håb, HERRE!
Alle der forlader dig, vil blive til skamme.
De der går bort fra mig, vil blive skrevet i jorden,
for de har forladt kilden med levende vand, HERREN.«14Helbred mig, HERRE, så jeg bliver helbredt!
Frels mig, så jeg bliver frelst,
for du er min lovsang.
Den frie bibel
Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 17 endnu.Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
28Og nu, mine børn, bliv i ham for at vi kan have tillid når han åbenbares, og ikke skal vende os bort fra ham i skam ved hans komme.29Når I ved at han er retfærdig, så ved I at enhver som praktiserer retfærdighed, er født af ham.
Den frie bibel
Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
1Se hvor stor en kærlighed Faderen har skænket os, at vi må kaldes Guds børn, og vi er det. Derfor kender verden os ikke fordi den ikke har kendt ham.2Elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke blevet åbenbaret hvad vi skal blive. Vi ved at når han er blevet åbenbaret, vil vi blive ligesom ham, for vi vil se ham som han er.3Og enhver som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
5Han kom da til en by i Samaria, som hedder Sykar, nær ved det stykke land som Jakob gav til sin søn Josef,6og dér var Jakobs kilde. Da Jesus var blevet træt af rejsen, satte han sig så ved kilden; det var ved den sjette time.7En kvinde fra Samaria kommer for at hente vand. Jesus siger til hende: »Giv mig noget at drikke.«8For hans disciple var gået hen til byen for at købe mad.9Den samaritanske kvinde siger da til ham: »Hvordan kan du, som er en jøde, bede mig, som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« For jøderne omgås ikke samaritanerne.10Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, ville du bede ham, og han ville have givet dig levende vand.«11Kvinden siger til ham: »Herre, du har ikke en spand, og brønden er dyb; hvorfra vil du da få det levende vand?12Er du større end vores far Jakob, som gav os brønden, og han drak selv af brønden, og hans sønner og hans kvæg?«13Jesus svarede hende: »Enhver som drikker af dette vand, vil tørste igen,14men den som drikker af det vand som jeg vil give ham, vil aldrig tørste igen, ja, det vand som jeg vil give ham, vil i ham blive en kilde med vand som strømmer til evigt liv.«15Kvinden siger til ham: »Herre, giv mig dette vand, for at jeg ikke skal tørste og gå her ud og hente vand.«16Han siger til hende: »Gå og kald på din mand, og kom her.«17Kvinden svarede ham: » Jeg har ikke en mand.« Jesus siger til hende: »Du siger korrekt: ›Jeg har ikke en mand,‹18for du har haft fem mænd, og den du har nu, er ikke din mand; i dette har du talt sandt.«19Kvinden siger til ham: »Herre, jeg ser at du er en profet.20Vores fædre har tilbedt på dette bjerg, og I siger at i Jerusalem er stedet, hvor man skal tilbede.«21Jesus siger til hende: »Tro mig, kvinde, at der kommer en time da I hverken vil tilbede Faderen på dette bjerg eller i Jerusalem.22I tilbeder det I ikke kender, vi tilbeder det, vi kender, for frelsen er fra jøderne.23Men en time kommer og er nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for Faderen søger dem som tilbeder ham på denne måde.24Gud er ånd, og de som tilbeder ham, skal tilbede ham i ånd og sandhed.«25Kvinden siger til ham: »Jeg ved at Messias kommer, han som kaldes Kristus; når han kommer, vil han forkynde os alt.«26Jesus siger til hende: »Det er mig som taler til dig.«
Den frie bibel
Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
Bibeltekst · Budskab · Brug
Tekstens opbygning
Vi bruger cookies til Google Analytics, så vi kan se hvordan siden bliver brugt.
Data: BiblIndex – indeks over bibelcitater i den tidlige kristne litteratur (Sources Chrétiennes / HiSoMA, CNRS). Henvisningerne angiver side og linje i den udgave, BiblIndex bruger.
Data: Sefaria. Koblingerne kommer fra Sefaria-Export. Teksterne er engelske oversættelser hentet fra Sefaria, og de vises kun, når licensen tillader det (public domain, CC0, CC-BY eller CC-BY-SA). Licensen står ved hvert tekststykke.