Næste uges tekster

¹⁸Der vil ikke længere høres om vold i dit land,
om ødelæggelse og fordærv inden for dine grænser;
men du vil kalde dine bymure »Frelse«
og dine byporte »Lovprisning«. ¹⁹For dig vil solen ikke længere være
lys om dagen,
og som stråleglans vil månen ikke skinne for dig;
men for dig vil HERREN være et evigt lys
og din Gud din pragt. ²⁰Din sol vil ikke mere gå ned,
og din måne ikke tage af;
for HERREN vil for dig være evigt lys,
og dine sørgedage vil være til ende. ²¹Og dit folk, de er alle retfærdige,
til evig tid vil de eje landet,
et skud af min plante,
for at det kan vise pragten i mine hænders værk. ²²Den lille vil blive til tusind
og den unge til et mægtigt folk;
Jeg, HERREN, vil til sin tid fremskynde det.

¹Og derefter så jeg fire Engle stå på Jordens fire Hjørner; de holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blæse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ. ²Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde: ³Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend vi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander. ⁴Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer: ⁵af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde, ⁶af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde, ⁷af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Issakars Stamme tolv Tusinde, ⁸af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede. ⁹Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder; ¹⁰og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet! ¹¹Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: ¹²Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen. ¹³Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne? ¹⁴Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod. ¹⁵Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem. ¹⁶De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem. ¹⁷Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.

¹Men da Jesus så skarerne, steg han op på bjerg, og da han satte sig, kom hans disciple til ham, ²og han åbnede sin mund og underviste dem: ³»Lykkelige er de fattige i Ånden, for Himlenes rige er deres. ⁴Lykkelige er de som sørger, for de skal trøstes. ⁵Lykkelige er de ydmyge for de skal arve jorden. ⁶Lykkelige er de som sulter og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes. ⁷Lykkelige er de som er barmhjertige, for de skal vises barmhjertighed. ⁸Lykkelige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. ⁹Lykkelige er de som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. ¹⁰Lykkelige er de som forfølges for retfærdigheds skyld, for Himlenes rige er deres. ¹¹Lykkelige er I når man håner og forfølger jer, og når de lyver jer alt ondt på for min skyld. ¹²Glæd jer og fryd jer, for jeres løn skal være stor i himlene, for på den måde har de forfulgt profeterne før jer.