Næste uges tekster

¹Da svarede Job: ²»Jeg ved sandelig godt* at det er sådan.
Hvordan kan et menneske få ret over for Gud? ³Hvis man har lyst til at føre sag imod ham,
vil man ikke kunne svare ham én ud af tusinde. ⁴Han er vis af hjertet og mægtig i styrke,
hvem kan gøre sig hård over for ham* og forblive uskadt? ⁵Han er den som flytter bjerge uden at de bliver klar over det,
og som vælter dem i sin vrede. ⁶Han får jorden til at ryste løs fra sin grundvold,
og dens søjler skælver. ⁷Han taler til solen, og den står ikke op,
og for stjernerne sætter han segl. ⁸Han alene spænder himlen ud,
og han træder på havets bølger. ⁹Han danner Løven,
Orion og Syvstjernen* og sydhimlens stjernebilleder. ¹⁰Han gør store ting ingen kan udforske,
undere der ikke er tal på.* ¹¹Ja, han går forbi mig, men jeg ser det ikke,
han passerer forbi,* men jeg opdager ham ikke. ¹²Når han fører bort,
hvem kan da hindre ham?
Hvem kan sige til ham: ›Hvad er det du gør?‹

²²Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: “I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse. ²³Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: “For en ukendt Gud.” Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder. ²⁴Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder, ²⁵han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting. ²⁶Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af ét Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig, ²⁷for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os; ²⁸thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt. ²⁹Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed. ³⁰Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig. ³¹Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.” ³²Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: “Ville atter høre dig om dette.” ³³Således gik Paulus ud fra dem. ³⁴Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.

¹⁴For det er ligesom en mand som drog udenlands og kaldte på sine tjenere og overgav sin ejendom til dem, ¹⁵og en gav han fem talenter, en anden to talenter og en tredje en, enhver efter hans evne, og han rejste udenlands. Straks ¹⁶gik den som havde modtaget de fem talenter hen og handlede med dem, og han tjente fem talenter til. ¹⁷På samme måde tjente den med de to andre to. ¹⁸Men den som havde modtaget en, gik ud, gravede et hul i jorden og skjulte sin herres penge. ¹⁹Men efter lang tid kommer disse tjeneres herre og gør regnskabet op med dem. ²⁰Den som have modtaget de fem talenter, kom og bragte andre fem talenter og sagde: ›Herre, du overgav fem talenter til mig, se, jeg har tjent fem talenter til.‹ ²¹. Hans herre sagde til ham: ›Godt, gode og tro tjener, du var tro over lidt, jeg vil sætter dig over meget. Gå ind til din herres glæde.‹ ²²Og også den med de to kom og sagde: ›Herre, du overgav to talenter til mig, se, jeg har tjent to til.‹ ²³Hans herre sagde til ham: ›Godt, gode og tro tjener, du var tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.‹ ²⁴Men også den som modtog den ene talent, kom og sagde: ›Herre, jeg har lært dig at kende som en hård mand som høster hvor du ikke såede, og samler hvor du ikke spredte, ²⁵og jeg blev bange og gik bort og skjulte din talent i jorden, se, her har du dit.‹ ²⁶Men hans herre sagde til ham: ›Onde og dovne tjener, du vidste at jeg høster hvor jeg ikke såede, og samler hvor jeg ikke spredte? ²⁷Du burde da have placeret mine penge hos vekselererne, og når jeg kom, havde jeg da fået mit igen med rente. ²⁸Derfor, tag talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter, ²⁹for enhver som har, ham skal der gives, og han skal have overflod, men den som ikke har, fra ham skal også det tages som han har. ³⁰Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor, dér skal der være gråd og tænderskæren.‹