Næste uges tekster

¹Moses vogtede nu får for sin svigerfar Jetro, Midjans præst, og han drev fårene om på den anden side af ørkenen og kom til Guds bjerg Horeb. ²HERRENS budbringer° viste sig for ham i en flamme af ild inde fra den tornebusk han så, og se bare: tornebusken brændte i ilden, men tornebusken blev ikke fortæret. ³Moses sagde: »Jeg vil gå over og se på dette store syn. Hvorfor brænder tornebusken ikke op?« ⁴Da HERREN så at han gik over for at se, råbte Gud til ham fra midten af tornebusken og sagde: »Moses! Moses!« Han svarede: »Se, her er jeg.« ⁵Han sagde så: »Kom ikke nærmere herhen. Tag sandalerne af dine fødder, for det sted du står på, det er hellig jord.« ⁶Og han sagde: »Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, for han var bange for at se på Gud. ⁷Så sagde HERREN: »Jeg har helt bestemt set elendigheden hos mit folk som er i Egypten, og jeg har hørt dets klageskrig over dets slavevogtere. For jeg kender dets smerter.

¹⁰Så gå nu! Jeg vil sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.« ¹¹Moses sagde til Gud »Hvem er jeg at jeg skulle gå til Farao, og at jeg skulle føre israelitterne ud af Egypten?« ¹²Men han sagde: »Fordi jeg er hos dig. Og dette skal være tegnet for dig på at det er mig der har sendt dig: Når du fører folket ud af Egypten, vil I tjene Gud på dette bjerg.« ¹³Moses sagde til Gud: »Se, når jeg kommer til israelitterne og siger til dem: ›Jeres fædres Gud har sendt mig til jer,‹ og de siger til mig: ›Hvad er hans navn?‹ Hvad skal jeg så sige til dem?« ¹⁴Gud sagde da til Moses: »Jeg er som jeg er.« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til jer.«

⁷Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: “Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?” ⁸Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: “I Folkets Rådsherrer og Ældste! ⁹Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt; ¹⁰da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne, ¹¹Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten. ¹²Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.”

¹⁴Fordi vi altså har en stor ypperstepræst som er gået gennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved bekendelsen. ¹⁵For vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan have medlidenhed med vores svagheder, men én som er blevet fristet i alt ligesom os, men uden synd. ¹⁶Lad os da med frimodighed træde frem for nådens trone for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp til rette tid.

¹»Jeres hjerte skal ikke være uroligt! Tro på Gud og tro på mig. ²I min fars hus er der mange boliger, ellers ville jeg have sagt det, for jeg går bort for at forberede et sted til jer. ³Og når jeg er gået bort og har forberedt et sted til jer, kommer jeg igen og tager jer til mig for at hvor jeg er, skal også I være. ⁴Og hvor jeg går hen, kender I vejen.« ⁵Thomas siger til ham: »Herre, vi ved ikke hvor du hen, hvordan kan vi så kende vejen?« ⁶Jesus siger til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. ⁷Når I kender mig, så vil I også kende min far. Ja, allerede nu kender I ham og har set ham.« ⁸Filip siger til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« ⁹Jesus siger til ham: »Så længe har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den som har set mig, har set Faderen, hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? ¹⁰Tror du ikke at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord som jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv, men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. ¹¹Tro mig at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; ellers tro på grund af disse gerninger.