Næste uges tekster

³¹Se, dage kommer – det er HERRENS udsagn – da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus. ³²Ikke ligesom den pagt som jeg sluttede med deres fædre den dag da jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Egyptens land, de som brød min pagt selv om jeg var deres ægtemand – det er HERRENS udsagn. ³³For dette er den pagt som jeg vil slutte med Israels hus efter disse dage: – det er HERRENS udsagn – jeg vil give dem min lov i deres indre, og på deres hjerte vil jeg skrive den, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. ³⁴De skal ikke længere lære enhver sin næste og enhver sin bror° og sige: ›Kend HERREN!‹ for alle kender mig fra den mindste til den største blandt dem – det er HERRENS udsagn – for jeg vil tilgive deres skyld, og deres synd husker jeg ikke længere på.

¹Da dagen for pinsefesten kom, var de alle samlet på samme sted. ²Pludselig kom der fra himlen en lyd som af en stærk vind og fyldte hele huset hvor de sad. ³Tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. ⁴De blev alle fyldte med Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden gav dem at sige. ⁵Nu boede der i Jerusalem gudfrygtige jødiske mænd af alle folkeslag under himlen. ⁶Da denne lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret; for hver enkelt af dem hørte dem tale på sit eget sprog. ⁷De blev forbavsede og forundrede og sagde: »Hør, er alle de som taler, ikke galilæere? ⁸Hvordan kan vi da høre dem tale, hver på vort eget modersmål, ⁹vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien, ¹⁰i Frygien og Pamfylien, Egypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi tilrejste romere, ¹¹jøder og proselytter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vores egne tungemål?«

¹⁵Hvis I elsker mig, vil I holde fast i mine bud, ¹⁶og jeg vil bede min far, og han vil give jer en anden Talsmand til at være hos jer altid, ¹⁷sandhedens Ånd, som verden ikke kan modtage, for den ser den ikke eller kender den; I kender den, for den bliver hos jer, og den skal være i jer. ¹⁸Jeg efterlader jer ikke faderløse, jeg kommer til jer. ¹⁹Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke mere, men I vil se mig, for jeg lever, og I vil leve. ²⁰På den dag vil I erkende at jeg er i min far, og I er i mig, og jeg er i jer. ²¹Den som har mine bud og holder fast i dem, han er den som elsker mig; og den som elsker mig, skal elskes af min far, og jeg skal elske ham og vise mig for ham.«