Næste uges tekster

⁴HERRENS ord kom til mig: ⁵»Før jeg dannede dig i din mors liv,
kendte jeg dig,
og før du kom ud af livmoderen,
helligede jeg dig.
Jeg satte dig til profet for folkeslagene.« ⁶Men jeg sagde: »Ak Herre, HERRE! Se, jeg forstår mig ikke på at tale, for jeg er ung.« ⁷Men HERREN sagde til mig:
»Sig ikke: ›Jeg er ung;‹
for til enhver som jeg sender dig til, skal du gå,
og alt det jeg befaler dig, skal du sige. ⁸Frygt ikke for dem!
For jeg er med dig for at redde dig
- det er HERRENS udsagn.« ⁹HERREN rakte sin hånd frem, og rørte ved min mund, og HERREN sagde til mig: »Se, jeg har lagt mine ord i din mund.

⁴Når I kommer til ham, den levende sten, forkastet af mennesker, men udvalgt og kostbar for Gud, ⁵så skal I selv som levende stene lade jer opbygge som et åndeligt hus, til at være et helligt præsteskab, for at I kan bringe åndelige ofre som er velkomne for Gud ved Jesus Kristus. ⁶For der står i Skriften:
»Se, jeg lægger i Zion en hjørnesten,
udvalgt og kostbar,
og den, som tror på mig, vil ikke blive skuffet.« ⁷Ære er det da for jer som tror, men for de vantro er stenen som murmestrene vragede, blevet en hjørnesten ⁸og en sten til at snuble over og en klippe til fald. De som er ulydige mod ordet, snubler. Dertil er de også bestemt. ⁹Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et udvalgt folk, et ejendomsfolk for at I skulle forkynde Guds kraft, han som kaldte jer ud af mørket til hans forunderlige lys. ¹⁰I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som før ikke blev vist barmhjertighed, men nu er blevet vist barmhjertighed.

¹³Men da Jesus kom til egnen ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger mennesker at Menneskesønnen er?« ¹⁴De sagde: »Nogle siger Johannes Døber, andre siger Elias, og andre igen siger Jeremias eller en af profeterne.« ¹⁵Han sagde til dem: »Hvem siger I at jeg er?« ¹⁶Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds Søn.« ¹⁷Jesus sagde til ham: »Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min himmelske Far. ¹⁸Og jeg siger dig: Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. ¹⁹Jeg vil give dig nøglerne til Himlenes rige, og det som du binder på jorden, skal være bundet i himlen, og det som du løser på jorden, skal være løst i himlen.« ²⁰Så befalede han disciplene at de ikke måtte sige til nogen at han var Kristus. ²¹Fra da af begyndte Jesus at gøre det klart for sine disciple at han skal gå til Jerusalem, lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftlærde°, blive slået ihjel og blive oprejst på den tredje dag. ²²Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham: »Gud være dig nådig, Herre. Dette må aldrig ske dig.« ²³Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Gå bort, Satan! Du er anledning til fald for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.« ²⁴Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. ²⁵For den som vil frelse sig selv, skal miste sig selv. Og den som mister sig selv for min skyld, skal finde sig selv. ²⁶For hvad gavner det et menneske hvis han vinder hele verden, men mister sig selv? Eller: Hvad kan et menneske give som erstatning for sig selv?