Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

11. søndag efter trinitatis

Søndag 16. august 2026

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

5 Mos 30,15-20

15Se, hermed forelægger jeg dig° i dag livet og det gode og døden og det onde. 16For i dag befaler jeg dig at elske HERREN din Gud, at følge hans vejledning og holde hans bud og forordninger og love. Så kan du blive i live og blive talrig. HERREN din Gud vil velsigne dig i det land du kommer hen til for at indtage det. 17Men hvis du i dit hjerte vender dig væk og ikke hører efter, men du lader dig føre bort så du tilbeder andre guder og dyrker dem, 18så forkynder jeg jer hermed i dag at I helt sikkert vil gå til grunde. I vil ikke leve længe i det land som du nu drager over Jordan for at komme derhen og indtage det. 19Jeg tager hermed i dag himlen og jorden til vidne mod jer. Jeg forelægger dig° hermed livet og døden, velsignelsen og forbandelsen Du skal vælge livet, for at du kan blive i live, du og dine efterkommere, 20ved at du elsker HERREN din Gud, lytter til hans stemme og klynger dig til ham. For det er dit liv og en god alderdom ved at du kan bo på den agerjord som HERREN med ed lovede dine fædre, Abraham, Isak og Jakob at give dem.

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

Rom 10,4-13[17]

4For Kristus er lovens mål til retfærdighed for enhver som tror. 5For Moses skriver om retfærdigheden på grund af loven: »Det menneske som gør disse ting, skal leve ved dem.« 6Men retfærdigheden på grund af tro siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« Det vil sige for at hente Kristus ned, 7eller: »Hvem vil stige ned til afgrunden?« Det vil sige for at hente Kristus op fra de døde. 8Men hvad siger den? »Ordet er dig nær i din mund og i dit hjerte,« det vil sige ordet om troen, som vi forkynder. 9For hvis du bekender med din mund at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst, 10for med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. 11For Skriften siger: »Enhver, som tror på ham, vil ikke blive skuffet.« 12For der er ikke forskel på jøde og græker, for den samme er Herre over alle og rig nok for alle som påkalder ham. 13For »enhver som påkalder Herrens navn, vil blive frelst.« 14Hvordan skal de da påkalde ham som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de komme til tro på ham som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre uden at nogen forkynder? 15Hvordan skal de forkynde uden at de er blevet sendt? Ligesom der står skrevet: »Hvor smukke er de fødder som forkynder det gode.« 16Men ikke alle adlød evangeliet, for Esajas siger: »Herre, hvem troede vores budskab?« 17Altså kommer troen af det som høres, og det som høres, kommer ved Kristi ord.

Den frie bibel · Vers i lys tekst kan læses med.

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 10 endnu.

3. læsning Evangelielæsning

Luk 7,36-50

36Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords. 37Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad* til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve; { [*egl.: lå, se V. 38. Man lå til Bords med Fødderne ud fra Bordet.] } 38og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven. 39Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde.” 40Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: “Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: “Mester, sig frem!” 41“En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer* skyldig. men den anden halvtredsindstyve. { [*se Matth. 18, 28.] } 42Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” 43Simon svarede og sagde: “Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: “Du dømte ret.” 44Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår. 45Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind. 46Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve. 47Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet.” 48Men han sagde til hende: “Dine Synder ere forladte!” 49Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: “Hvem er denne, som endog forlader Synder?” 50Men han sagde til Kvinden: “Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!”

Den autoriserede oversættelse 1931/48