Næste uges tekster

¹Det folk der vandrede i mørket,
har set et stort lys;
de der boede i et dybt mørkes land,
over dem har et lys strålet. ²Du har gjort folket talrigt, har gjort glæden stor for det;
de har glædet sig foran dig,°
som glæden er om høsten,
ligesom man jubler
når man fordeler bytte. ³For åget der tyngede det,
og stangen over dets skulder,
dets undertrykkeres stav
har du brækket som på Midjans dag. ⁴For hver støvle der tramper i krigslarm,
og hver kappe der er sølet til i blod,
vil blive brændt,
som føde for ild. ⁵For et barn blev født os,
en søn blev givet os,
og herredømmet var på hans skulder;
han gav ham navnene
»Under-Rådgiveren«,
»Gud er Kriger«,
»Far i Evighed«,
»Hærfører for fred«. ⁶Der vil ikke være ende på herredømmets storhed og på freden
over Davids trone og over hans rige,
så han kan sikre det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu og til evig tid;
Hærskarers° HERRES passion vil sørge for dette.

¹Efter at Gud for længe siden har talt mange gange og på mange måder til fædrene ved profeterne, ²har han ved afslutningen på disse dage talt til os ved sin søn, som han har indsat som arving til alt, ved hvem han også har skabt verden. ³Han er Guds herligheds stråleglans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit kraftfulde ord. Efter at han har skabt renselse for vores synder, har han sat sig ved majestætens højre hånd i det høje. ⁴Han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er mere fortræffeligt end deres. ⁵For til hvem af englene har Gud nogensinde sagt:
»Du er min søn, jeg har født dig i dag?«

¹Men det skete i de dage at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. ²(Denne første folketælling skete mens Kvirinius var statholder i Syrien.) ³Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. ⁴Også Josef drog op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, ⁵for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som var gravid. ⁶Men mens de var der, kom tiden da hun skulle føde. ⁷Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. ⁸I den samme egn var der hyrder som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. ⁹Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de blev meget bange. ¹⁰Engelen sagde til dem: »Frygt ikke, for se, jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele folket. ¹¹For i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by. ¹²Og dette skal I have som tegn: I skal finde et barn der er svøbt og ligger i en krybbe.« ¹³Og pludselig var der med engelen en himmelsk hærskare som priste Gud og sagde: ¹⁴»Ære være Gud i det højeste, og fred på jorden i mennesker med velbehag!«