Næste uges tekster

⁷Jeg vil prise HERRENS trofaste gerninger,°
HERRENS glorværdige gerninger,
efter alt det som HERREN har gjort mod os,
og den store godhed mod Israels hus
som han viste dem i overensstemmelse med sin barmhjertighed
og sin mangfoldighed af trofaste gerninger. ⁸Han sagde: »Sandelig, de er mit folk,
børn der ikke vil bedrage.«
Og han blev frelser for dem. ⁹I al deres nød var der ingen nød,
men budbringeren° foran ham° frelste dem;
på grund af sin kærlighed og sin medlidenhed
løskøbte han dem,
han løftede dem op og bar dem
alle fortidens dage.

⁴men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, ⁵for at han skulle løskøbe dem under loven, for at vi skulle få status som sønner. ⁶Men fordi I er sønner, har Gud udsendt sin søns Ånd i jeres hjerter, som råber: Abba, far! ⁷Derfor er du ikke længere slave, men søn; men hvis du er søn, er du også arving.

²⁵Og se, der var en mand i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels trøst, og Helligånden var over ham. ²⁶Det var blevet åbenbaret ham af Helligånden at han ikke skulle se døden, førend han havde set Herrens salvede. ²⁷Og han kom, drevet af Ånden, til Helligdommen, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med ham som det var skik efter loven, ²⁸tog han det i sine arme og lovpriste Gud og sagde: ²⁹»Nu lader du din tjener gå bort, Herre, i fred efter dit ord. ³⁰For mine øjne har set din frelse, ³¹som du har beredt for alle folkeslagene, ³²et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.« ³³Hans far og mor undrede sig over det der blev sagt om ham. ³⁴Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, han er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn som modsiges, ³⁵- ja, også din egen sjæl skal et sværd gennembore! – for at mange hjerters tanker skal komme frem i lyset.« ³⁶Og der var Anna, en profetinde, Fanuels datter, af Ashers stamme; hun var højt oppe i årene, havde levet syv år med sin mand efter sin jomfrutid ³⁷og var nu en enke på 84 år, og hun veg ikke fra Helligdommen hvor hun tjente med faste og bønner nat og dag. ³⁸I samme stund trådte hun frem og priste Gud og talte om ham til alle som forventede Jerusalems forløsning. ³⁹Da de havde fuldført det hele efter Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen by Nazaret. ⁴⁰Men det lille barn voksede og blev stærkt, fuld af visdom; og Guds nåde var over det.