Næste uges tekster

¹Slangen var mere snu end alle markens vilde dyr som Gud HERREN havde lavet, og den sagde til kvinden: »Har Gud virkelig sagt: ›I må ikke spise af noget træ i haven?‹« ²Kvinden sagde til slangen: »Vi må gerne spise af frugterne på havens træer; ³men om frugten af det træ som står midt i haven, har Gud sagt: ›I må ikke spise af den og ikke røre ved den, ellers skal I dø.‹« ⁴Slangen sagde til kvinden: »I skal bestemt ikke lide døden; ⁵men Gud ved at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive ligesom Gud og kende godt og ondt.« ⁶Kvinden så at træet var godt at spise af; at det så dejligt ud, og at det var et træ som var godt at få forstand af. Hun tog af dets frugt og spiste og gav også frugten til sin mand som var hos hende, og han spiste. ⁷Da åbnedes begges øjne, og de erkendte at de var nøgne. De syede så figenblade sammen og lavede lændeklæder. ⁸Så hørte de lyden af Gud HERREN som vandrede i haven da dagen blev kølig. Da skjulte mennesket og hans hustru sig for Gud HERREN blandt havens træer. ⁹Gud HERREN kaldte på mennesket og sagde til ham: »Hvor er du?« ¹⁰Han sagde: »Jeg hørte dig i haven og blev bange; for jeg var nøgen, og jeg skjulte mig.« ¹¹Han sagde: »Hvem har fortalt dig at du var nøgen? Har du spist af det træ som jeg forbød dig at spise af?« ¹²Mennesket sagde: »Kvinden, som du satte hos mig, hun gav mig af træet, og så spiste jeg.« ¹³Da sagde Gud HERREN til kvinden: »Hvad har du gjort?« Og kvinden sagde: »Det var slangen som forførte mig, og så spiste jeg.« ¹⁴Da sagde Gud HERREN til slangen:
»Fordi du har gjort dette:
Forbandet skal du være, mere end alt kvæget og alle markens vilde dyr;
på din bug skal du krybe,
og støv skal du æde alle dit livs dage. ¹⁵Jeg vil sætte fjendskab imellem dig og kvinden og imellem dit afkom og hendes afkom.
Han skal knuse dit hoved;
du skal knuse hans hæl.« ¹⁶Til kvinden sagde han:
»Jeg vil gøre dine graviditetssmerter talrige,
i smerte skal du føde børn;
du skal begære din mand,
men han skal regere over dig.« ¹⁷Og til Adam sagde han:
»Fordi du adlød din hustrus stemme
og spiste af det træ,
om hvilket jeg havde påbudt dig:
›Du må ikke spise af det‹,
skal agerjorden være forbandet på grund af dig.
Med besvær skal du spise af den alle dit livs dage; ¹⁸tjørn og tidsel skal den lade spire frem,
og du skal spise markens urter. ¹⁹I dit ansigts sved skal du spise dit brød
indtil du vender tilbage til agerjorden,
for af den er du taget;
du er nemlig støv,
og til støvet skal du vende tilbage.«

¹Men som hans medarbejdere formaner vi så det ikke er forgæves at I har modtaget Guds nåde, ²for han siger:
»Jeg har hørt dig i en gunstig tid,
og jeg har hjulpet dig på frelsens dag.«
Se, nu er det en gunstig tid, se, nu er det frelsens dag. ³I intet giver vi anledning til fald for at tjenesten ikke skal blive spottet, ⁴men i alt anbefaler vi os som Guds tjenere, ved stor udholdenhed, under trængsel, i nød, i angst, ⁵i pine, i fængsel, i uroligheder, under besvær, i søvnløse nætter, i sult, ⁶ved renhed, ved kundskab, ved tålmodighed, ved godhed, ved Helligånden, ved oprigtig kærlighed, ⁷ved sandhedens ord, ved Guds kraft, ved retfærdighedens våben til angreb og forsvar, ⁸ved ære og vanære, under dårligt rygte og godt rygte, som bedragere og sandfærdige, ⁹som ukendte og velkendte, som døende og se, vi lever, som tugtede, men ikke udleverede til døden, ¹⁰som bedrøvede, men altid glade, som fattige som gør mange rige, og som de der intet har, og som ejer alt.

¹Da blev Jesus af Ånden ført til ørkenen for at blive fristet af Djævelen. ²Da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, sultede han til sidst. ³Og fristeren kom og sagde til ham: »Når du er Guds Søn, så sig at disse sten dér skal blive til brød.« ⁴Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord som udgår af Guds mund.‹« ⁵Da tog Djævelen ham med sig til den hellige by og stillede ham på templets tinde, ⁶og han sagde til ham: »Når du er Guds Søn, så kast dig ned, for der står skrevet: ›Han skal befale sine engle med henblik på dig, og de skal bære dig på hænder for at du ikke skal støde din fod mod en sten.‹« ⁷Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke friste Herren, din Gud.‹« ⁸Igen tog Djævelen ham med sig op på et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed, ⁹og han sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du kaster dig ned og tilbeder mig.« ¹⁰Så sagde Jesus til ham: »Gå bort, Satan, for der står skrevet: ›Du skal tilbede din Herren Gud og tjene ham alene.‹« ¹¹. Da forlod Djævelen ham, og se, engle kom og tjente ham.