Næste uges tekster

¹Hvert bud jeg giver dig i dag, skal I holde, så I handler efter dem for at I må leve og blive mange og komme ind og tage det land i eje som HERREN har lovet jeres fædre. ²Du skal huske på hele den vej som HERREN din Gud har ladet dig vandre i disse fyrre år i ørkenen for at ydmyge dig, for at prøve dig, for at finde ud af hvad der var i dit hjerte, om du vil holde hans bud eller ej. ³Og han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide at mennesket ikke lever af brød alene, men mennesket lever af alt det som udgår af HERRENS mund.

⁶Men det er sådan: Den som sår sparsomt, høster også sparsomt, og den som sår rigeligt, høster også rigeligt. ⁷Enhver skal give som hans hjerte har besluttet, ikke med bedrøvelse eller af tvang, for »Gud elsker en glad giver«. ⁸Men Gud kan give jer al nåde i overflod for at I altid i alt kan have et godt udkomme og være rige på al god gerning, ⁹ligesom der står skrevet:
»Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed forbliver til evig tid.« ¹⁰Men han som giver ham der sår, korn og brød at spise, vil også give og forøge jeres korn og lade jeres retfærdigheds frugter vokse. ¹¹I vil blive rige på enhver gavmildhed som frembringer tak til Gud gennem os,

¹Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen. ²Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge. ³Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple. ⁴Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær. ⁵Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: “Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?” ⁶Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre. ⁷Filip svarede ham: “Brød for to Hundrede Denarer* er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet.” { [se Matth. 18, 28.] } ⁸En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: ⁹“Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?” ¹⁰Jesus sagde: “Lader Folkene sætte sig ned;” og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet. ¹¹Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde. ¹²Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: “Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde.” ¹³Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad. ¹⁴Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: “Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.” ¹⁵Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.