Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2026–2027

Langfredag

Fredag 26. marts 2027

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

1 Mos 22,1-18

1Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: “Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!” 2Da sagde han: “Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!” 3Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham. 4Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte. 5Så sagde Abraham til sine Drenge: “Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder.” 6Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde, det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen. 7Da sagde Isak til sin Fader Abraham: “Fader!” Han svarede: “Ja. min Søn!” Da sagde han: “Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?” 8Abraham svarede: “Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!” Og så gik de to sammen. 9Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet. 10Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn. 11Da råbte HERRENS Engel til ham fra Himmelen: “Abraham, Abraham!” Han svarede: “Se, her er jeg!” 12Da sagde Engelen: “Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!” 13Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Vædderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted. 14Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig. 15Men HERRENS Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen: 16“Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig, 17så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse; 18og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!”

Den autoriserede oversættelse 1931/48

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 22 endnu.

og/eller Es 52,13-15

13Se, min tjener lykkes;
han vil rette sig op,
blive ophøjet
og være meget ophøjet.
14Ligesom mange gyste over dig
– så vansiret, så umenneskeligt var hans udseende,
og hans skikkelse ikke som menneskebørns –
15sådan vil han skaffe forsoning for mange folkeslag,
over ham skal konger lukke deres mund;
for det der ikke er blevet fortalt dem, har de set,
og det de ikke har hørt, har de forstået.

Den frie bibel

og Es 53

1Hvem troede vores budskab,
og mod hvem blev HERRENS arm stillet til skue?
2Han skød op som en spire foran ham°
og som en rod i tør jord,
han havde ingen indtagende skikkelse og ingen skønhed
så vi ville se på ham,
og ikke et udseende så vi begærede ham.
3Han var foragtet og undgået af mennesker,
en smerternes mand, kendt med sygdom,
og som en man skjuler ansigtet for, foragtet,
og vi regnede ham ikke for noget.
4Og dog, vores sygdomme tog han på sig,
og vores smerter, dem bar han;
men vi anså ham for ramt,
slået af Gud og plaget.
5Men han blev gennemboret for vores overtrædelser
og knust for vores synder;
straffen, for at vi kunne få fred, blev lagt på ham,
og ved hans sår har vi fået helbredelse.
6Vi flakkede alle om som får,
enhver vendte sig sin egen vej;
men HERREN lod ham ramme
med vores alles skyld.
7Han blev mishandlet, men han ydmygede sig
og åbnede ikke sin mund,
som et lam der føres til slagtningen,
og som et får der er stumt over for dem der klipper det;
han åbnede ikke sin mund.
8Fra vold og fra dom blev han taget bort,
og hvad angår hans eget slægtsled, hvem ville tænke på,
da han blev revet bort fra de levendes land,
at han blev ramt af slag for mit folks synd?
9Man gav ham hans grav hos forbrydere
og hos en rig i hans død,
selvom han ikke havde gjort uret,
og der ikke var bedrag i hans mund.
10Men det var HERREN der ville knuse ham, han gjorde ham syg.
Når han° har bragt et skyldoffer,
vil han se afkom og leve længe,
og HERRENS ønske vil lykkes ved hans hånd.
11Gennem sin° lidelse vil han se det han bliver mættet af;
ved sin kundskab vil min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige;
og deres synder vil han bære.
12Derfor vil jeg give ham en andel blandt de store,
og med mægtige vil han dele bytte
fordi han ofrede sin sjæl i døden
og blev regnet blandt overtrædere;
ja, han bar manges synd,
og han lod ham ramme for overtrædere.

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Matt 27,31-56

31Da de havde spottet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham bort for at korsfæste ham. 32Mens de gik derud, traf de en mand fra Kyrene ved navn Simon, ham tvang de til at bære hans kors. 33Da de kom til et sted som kaldes Golgata, det betyder hovedskalssted, 34gav de ham vin blandet med malurt at drikke, og da han havde smagt det, ville han ikke drikke. 35Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder ved at kaste lod, 36og de satte sig og holdt vagt over ham dér. 37De satte anklagen mod ham over hans hoved. Der var blevet skrevet: »Han er Jesus, jødernes konge.« 38Så korsfæster de to røvere sammen med ham, den ene på hans højre side og den anden på hans venstre side. 39De som gik forbi, spottede ham ved at ryste på hovedet 40og sige: »Du som nedbryder templet og opbygger det på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset.« 41Ligeledes hånede også ypperstepræsterne sammen med de skriftlærde° og de ældste og sagde: 42»Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er Israels konge, så lad ham stige ned fra korset, og vi vil tro på ham. 43Han har sat sin tillid til Gud, lad ham nu redde ham, hvis han bryder sig om ham, for han har sagt: Jeg er Guds Søn.« 44Men også røverne, som var blevet korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. 45Men fra den sjette time kom der mørke over hele landet indtil den niende time. 46Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: »Elí, Eí! Lemá sabaktáni?« Det betyder »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?« 47Men nogle af dem som stod dér, hørte det og sagde: »Han kalder på Elias.« 48Straks løb en af dem hen og tog en svamp, fyldte den med vineddike og stak den på et rør og gav ham at drikke. 49Men de øvrige sagde: »Lad os se om Elias kommer for at frelse ham.« 50Men Jesus råbte igen med høj røst og opgav ånden. 51Og se, forhænget i templet blev flænget i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skælvede, og klipperne spaltedes, 52og gravene blev åbnet, og mange af de hellige hensovedes legemer blev oprejst, 53og de gik ud af gravene og efter hans opstandelse gik de ind i den hellige by og viste sig for mange. 54Men da officeren og de som sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det der skete, blev de grebet af stærk frygt og sagde: »Sandelig, han var Guds søn!« 55Men der var mange kvinder dér som på afstand så på, og som havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham, 56blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs mor og Zebedæussønnernes mor.

Den frie bibel

eller Mark 15,20-39

20Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Og de fører ham ud for at korsfæste ham. 21De tvinger en forbipasserende, Simon fra Kyrene, som kommer fra marken, Alexanders og Rufus’ far, til at bære hans kors. 22De fører ham til stedet Golgata, det betyder »Hovedskalsted.« 23De forsøgte at give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. 24De korsfæster ham og deler hans klæder ved at kaste lod om hvem der skulle tage hvad. 25Det var den tredje time, og de korsfæstede ham. 26Indskriften med anklagen imod ham lød sådan: »Jødernes konge.« 27Sammen med ham korsfæster de to røvere, den ene ved hans højre og den anden ved hans venstre side. [ 28Og Skriften blev opfyldt, der siger: »Og han blev regnet iblandt overtrædere.«] 29De der gik forbi, spottede ham ved at ryste på hovedet og sige: »Nå! Du som bryder templet ned og bygger det op på tre dage; 30frels dig selv ved at stige ned fra korset!« 31På samme måde hånede ypperstepræsterne ham indbyrdes sammen med de skriftlærde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. 32Kristus, Israels konge, stig nu ned af korset, så vi kan se det og tro!« Også de som var blevet korsfæstet sammen med ham, hånede ham. 33Da den sjette time var kommet, blev der mørke over hele landet indtil den niende time. 34I den niende time råbte Jesus med høj stemme: »Eloí! Eloí! Lama sabaktani?« Det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« 35Nogle af dem som stod ved siden af, sagde, da de hørte det: »Se, han kalder på Elias.« 36Men en løb hen og fyldte en svamp med eddike, stak den på en stav og gav ham at drikke og sagde: »Lad os se om Elias kommer for at tage ham ned.« 37Men Jesus råbte med høj stemme og udåndede. 38Og forhænget i templet blev spaltet i to fra øverst til nederst. 39Men da officeren som stod lige over for ham, så at han udåndede på den måde, sagde han: » Denne mand var virkelig Guds Søn.«

Den frie bibel