Barnabasbrevet 1
1 Hil jer, sønner og døtre, i Herrens navn, ham som har elsket os, i fred.
2 Da Guds retfærdige bestemmelser er store og rige over for jer, glæder jeg mig overordentlig over jeres salige og herlige ånder; således har I modtaget nåden ved den åndelige gave indpodet i jer.
3 Derfor glæder jeg mig også desto mere i håbet om at blive frelst, fordi jeg i sandhed ser Ånden udgydt over jer fra rigdommen i Herrens kilde.
4 Da jeg er overbevist herom og ved, at Herren fulgtes med mig på retfærdighedens vej, er jeg også forpligtet til at elske jer mere end min egen sjæl, fordi stor tro og kærlighed bor i jer i håbet om hans liv.
5 Da jeg overvejede dette, at det ville blive mig til løn at tjene sådanne ånder, skyndte jeg mig at sende jer dette i ringe mål.
6 Tre er Herrens læresætninger: livets håb, begyndelsen og enden på vor tro; retfærdighed, begyndelsen og enden på dommen; og kærlighed, vidnesbyrdet om retfærdighedens gerninger.
7 Herren har kundgjort for os gennem profeterne det, som var, og det, som er, og givet os forsmagen af det kommende.
8 Jeg taler ikke som lærer, men som én af jer og peger på få ting, ved hvilke I kan glædes i den nuværende tid.