Næste uges tekster

³Vær mig nådig, Gud, efter din nåde,
udslet mine overtrædelser efter din store barmhjertighed! ⁴Vask mig fuldstændig ren for min skyld,
og rens mig for min synd! ⁵For mine overtrædelser kender jeg,
og min synd har jeg altid for øje. ⁶Mod dig, mod dig alene, har jeg syndet
og gjort det der er ondt i dine øjne,
så du er retfærdig når du taler,
er ren når du dømmer. ⁷Se, jeg er født i skyld,
og min mor undfangede mig i synd. ⁸Se, du ønskede sandhed i det dunkle,
og du lærer mig visdom i det skjulte! ⁹Rens mig for synd med isop så jeg bliver ren,
vask mig så jeg bliver hvidere end sne. ¹⁰Lad mig høre fryd og glæde,
lad de knogler juble, som du knuste. ¹¹Skjul dit ansigt for mine synder
og udslet al min skyld! ¹²Skab mig et rent hjerte, Gud,
og forny en fast ånd i mig. ¹³Kast mig ikke bort fra dit ansigt,
og tag ikke din hellige ånd fra mig! ¹⁴Lad glæden over din frelse vende tilbage til mig,
og støt mig med en villig ånd! ¹⁵Jeg vil lære overtrædere dine veje,
og syndere skal omvende sig til dig. ¹⁶Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud!
Så skal min tunge jublende prise din retfærdighed. ¹⁷Herre! åben mine læber,
så skal min mund forkynde din pris. ¹⁸For du har ikke lyst til slagtoffer, ellers ville jeg bringe ét,
brændoffer har du ikke behag i. ¹⁹Ofre for Gud er en sønderbrudt ånd,
et sønderbrudt og sønderknust hjerte vil Gud ikke foragte.

¹Til korlederen. Med strengespil.
En salme. En sang. ²Gud være os nådig og velsigne os,
han lade sit ansigt lyse hos os, Sela° ³så man kan kende din vej på jorden,
din frelse blandt alle folkeslag! ⁴Folkene skal prise dig, Gud,
alle folk skal prise dig. ⁵Folkeslag skal glæde sig og juble,
for du dømmer folkene retfærdigt,
og du leder folkeslag på jorden. Sela ⁶Folkene skal prise dig, Gud,
alle folk skal prise dig. ⁷Landet har givet sin afgrøde.
Gud, vor Gud, velsigne os. ⁸Gud velsigne os,
og alle jordens ender skal frygte ham.

¹⁰for dette er den pagt jeg vil slutte med Israels hus
efter de dage, siger Herren:
jeg vil give mine love i deres tanker
og jeg vil skrive dem i deres hjerte,
og jeg vil være deres Gud,
og de skal være mit folk, ¹¹og ingen skal undervise sine landsmænd,
og igen skal sige til sin bror: Kend Herren,
for alle vil kende mig
fra den mindste til den største af dem, ¹²for jeg vil være barmhjertig mod deres uretfærdigheder,
og jeg vil ikke mere huske deres synder.«

¹Men i de dage trådte Johannes, Døberen, frem og forkyndte i Judæa ørken, ²og han sagde: »Omvend jer, for Himlenes rige er kommet nær.« ³. Han er den som der er blevet talt om ved Esajas, profeten, som siger: »Der er en røst af en som råber i ørkenen: Forbered Herrens vej, gør hans stier jævne.« ⁴Men Johannes havde en dragt af kamelhår og et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vild honning. ⁵Da kom Jerusalem og hele Judæa og hele egnen ved Jordan til ham, ⁶og de blev døbt i Jordanfloden af ham idet de bekendte deres synder. ⁷Men da han så mange farisæere og saddukæere komme til hans dåb, sagde han til dem: »Slangeyngel! Hvem har vist jer at I skal flygte fra den kommende vrede? ⁸Bær da frugt som svarer til omvendelsen, ⁹og tro ikke at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til far. For jeg siger jer: Gud kan af disse sten opvække børn til Abraham. ¹⁰Øksen ligger allerede ved træernes rod. Ethvert træ som ikke bærer god frugt, hugges da om og kastes i ilden.