Næste uges tekster

²⁶Jeg vil give jer et nyt hjerte, og en ny ånd vil jeg give i jeres indre; jeg vil fjerne stenhjertet fra jeres krop og give jer et hjerte af kød, ²⁷og min Ånd vil jeg give ind i jeres indre. Jeg vil udvirke at I vandrer efter mine forordninger og overholder mine love ved at handle efter dem. ²⁸I vil bo i det land som jeg har givet jeres fædre, og I vil være mit folk, og jeg vil selv være Gud for jer.

¹⁷Enhver god gave og enhver fuldkommen gave kommer ned fra oven fra lysenes Far, hos hvem der ikke er forandring eller skiftende skygge. ¹⁸Af sin egen vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. ¹⁹Dette skal I vide, mine elskede brødre: Ethvert menneske skal være hurtig til at høre, men langsom til at tale og langsom til vrede, ²⁰for en mands vrede virker ikke Guds retfærdighed. ²¹Derfor, aflæg al urenhed og de mange udslag af ondskab og tag i ydmyghed imod det ord som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.

¹Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Ypperstepræsten ²og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen*, kunde føre dem bundne til Jerusalem. { [*d. e. Evangeliet, Guds Vej, se Matth. 22, 16. Ap. G. 18, 25-26. K. 19, 9. 23. K. 22, 4. K. 24, 14. 22. smlgn. Joh. 14, 4-6.] } ³Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt. ⁴Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: “Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?” ⁵Og han sagde: “Hvem er du, Herre?” Men han svarede: “Jeg er Jesus, som du forfølger. ⁶Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre.” ⁷Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørte Røsten, men ikke så nogen. ⁸Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne, så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind i Damaskus. ⁹Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller drak. ¹⁰Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: “Ananias!” Og han sagde: “Se, her er jeg, Herre!” ¹¹Og Herren sagde til ham: “Stå op, gå hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. ¹²Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende.” ¹³Men Ananias svarede: “Herre! jeg har hørt af mange om denne Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem. ¹⁴Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alle dem, som påkalde dit Navn.” ¹⁵Men Herren sagde til ham: “Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn; ¹⁶thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.” ¹⁷Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på ham og sagde: “Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med den Helligånd.” ¹⁸Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blev seende, og han stod op og blev døbt.

⁵Men nu går jeg bort til ham som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? ⁶Men fordi jeg har talt dette til jer, har sorgen fyldt jeres hjerte. ⁷Men jeg siger jer sandheden: Det er bedre for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men hvis jeg går bort, vil jeg sende ham til jer. ⁸Når han kommer, vil han overbevise verden om synd, om retfærdighed og om fordømmelse, ⁹om synd, at de ikke tror på mig, ¹⁰om retfærdighed, at jeg går bort til Faderen, og I ser mig ikke mere, ¹¹om fordømmelse, at denne verdens fyrste er fordømt.
Jeg har endnu meget at sige til jer, men I kan ikke bære det nu, ¹²Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu. ¹³men når han kommer, sandhedens ånd, vil han vejlede i hele sandheden, for han vil ikke tale af sig selv, men alt hvad han hører, vil han tale, og det kommende vil han forkynde for jer. ¹⁴Han vil herliggøre mig, for han vil modtage af det der er mit, og forkynde det for jer. ¹⁵Alt hvad Faderen har, er mit, derfor har jeg sagt at han vil modtage af det der er mit, og forkynde det for jer.