Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2026–2027

2. søndag efter trinitatis

Søndag 6. juni 2027

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Es 25,6-9

6På dette bjerg skal Hærskarers HERRE°
holde et måltid med fede retter
for alle folkeslagene
et måltid med lagret vin,
fede, marvfulde retter,
lagret, klaret vin.
7På dette bjerg skal han bortskaffe
sløret der tildækker, sløret over alle folkene,
og det dække som alle folkeslagene er dækket med.
8Han skal opsluge døden for evigt,
og Herren HERREN skal tørre tårer af alle ansigter
og fjerne spotten mod sit folk fra hele jorden;
for HERREN har talt.
9På den dag skal man sige:
»Se, dette er vores Gud,
som vi håbede på
ville frelse os.
Denne er HERREN, vi har håbet på,
lad os juble og glæde os over hans frelse.°«

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

1 Joh 3,13-18

13Brødre, I må ikke undre jer når verden hader jer. 14Vi ved at vi er gået over fra døden til livet, fordi vi elsker brødrene. Den som ikke elsker sin bror, bliver i døden. 15Enhver som hader sin bror, er en morder, og I ved at ingen morder har evigt liv blivende i sig. 16I dette kender vi kærligheden, at han har sat sit liv til for os; vi skylder da at sætte livet til for brødrene. 17Men den som har et materielt livsgrundlag og ser sin bror lide nød og lukker sit hjerte for ham, hvordan kan Guds kærlighed blive i ham? 18Børn, lad os ikke elske med ord eller med tunge, men i gerning og sandhed.

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Luk 14,16-24

16Men han sagde til ham: »Der var en mand som holdt et stort måltid og indbød mange. 17Han sendte sin tjener ud da det var tid til måltidet, for at sige til de indbudte: ›Kom, for nu er det færdigt.‹ 18Men de begyndte alle som en at undskylde sig. Den første sagde til ham: ›Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se til den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!‹ 19Og en anden sagde: ›Jeg har købt fem par okser og skal hen og prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!‹ 20Og en anden sagde: ›Jeg har taget en kvinde til hustru, og derfor kan jeg ikke komme.‹ 21Tjeneren kom og fortalte sin herre dette; da blev husherren vred og sagde til sin tjener: ›Skynd dig ud ud på byens gader og stræder, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!‹ 22Tjeneren sagde: ›Herre! det er sket som du befalede, og der er endnu plads.‹ 23Herren sagde til tjeneren: ›Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind for at mit hus kan blive fuldt. 24For jeg siger jer at ingen af de mænd som var indbudt, skal smage mit måltid.‹«

Den frie bibel