15For sådan sagde den høje og ophøjede,
der bor evigt, og hvis navn er »Hellig«:
»I det høje og hellige bor jeg,
og hos den knuste og den med et ydmygt sind,°
for at genoplive den ydmyges sind
og genoplive den knustes hjerte.16For jeg vil ikke for evigt gå i rette og ikke for altid vredes,
for så ville de miste modet° foran mit ansigt
og det åndedræt jeg selv har skabt.17På grund af hans syndige begær blev jeg vred,
og jeg slog ham, skjulte mig og var vred;
men han gik frafalden sit eget hjertes vej.18Hans veje så jeg,
og jeg vil helbrede ham,
lede ham og til gengæld give ham trøst;
for hans sørgende19skaber jeg læbers frugt: Fred, fred for den der er fjern, og for den der er nær,« sagde HERREN,
»og jeg helbreder ham.
6Ydmyg jer derfor under Guds mægtige hånd for at han kan ophøje jer i sin tid,7ved at I kaster al jeres bekymring over på ham, for han har omsorg for jer.8Vær realistiske og opmærksomme. Jeres modstander, Djævelen, går søgende rundt som en brølende løve for at sluge nogen.9Ham skal I modstå, stærke i troen, fordi I ved at de samme lidelser er lagt på jeres brødre i verden.10Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus, vil efter en kort lidelse fuldende jer, gøre jer stærke, styrke jer og grundfæste jer.11Ham tilhører magten i evighederne. Amen.
1Men alle toldere og syndere holdt sig nær til ham for at høre ham,2og både farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: »Denne mand tager imod syndere og spiser med dem.«3Men han fortalte dem denne lignelse:4»Hvem af jer som har 100 får og har mistet ét af dem, forlader ikke de 99 i ødemarken og går ud efter det han har mistet, indtil han finder det?5Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde.6Når han kommer hjem, sammenkalder han sine venner og naboer og siger til dem: ›Glæd jer med mig; for jeg har fundet det får jeg havde mistet.‹7Jeg siger jer: Således skal der være mere glæde i himlen over én synder som omvender sig, end over 99 retfærdige som ikke har brug for omvendelse.8Eller hvilken kvinde som har ti drakmer og mister en drakme, tænder ikke lys og fejer huset og søger omhyggeligt indtil hun finder den?9Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine veninder og nabokoner og siger: ›Glæd jer med mig; for jeg har fundet den drakme jeg havde mistet.‹10Således, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder som omvender sig.«
Den frie bibel
Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
Bibeltekst · Budskab · Brug
Tekstens opbygning
Vi bruger cookies til Google Analytics, så vi kan se hvordan siden bliver brugt.
Data: BiblIndex – indeks over bibelcitater i den tidlige kristne litteratur (Sources Chrétiennes / HiSoMA, CNRS). Henvisningerne angiver side og linje i den udgave, BiblIndex bruger.
Data: Sefaria. Koblingerne kommer fra Sefaria-Export. Teksterne er engelske oversættelser hentet fra Sefaria, og de vises kun, når licensen tillader det (public domain, CC0, CC-BY eller CC-BY-SA). Licensen står ved hvert tekststykke.