1HERREN talte til Moses:2»Tal til hele Israels børns menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, HERREN jeres Gud, er hellig.
Den frie bibel
Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
9Når I høster jeres lands høst, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og du må heller ikke være grundig med at samle det ind der er tilbage efter din høst.10Din vingård må du ikke plukke ren og ikke samle de nedfaldne druer i din vingård; du skal lade dem blive til den fattige og til den fremmede; jeg er HERREN, jeres Gud.11I må ikke stjæle, og I må ikke lyve, og ingen af jer må bedrage sin landsmand.12I må ikke sværge falsk ved mit navn så du vanhelligerer din Guds navn; jeg er HERREN!13Du må ikke øve vold mod din næste eller udplyndre ham, du må ikke beholde daglejerens arbejdsløn natten over til næste dag.14Du må ikke forbande den døve, og foran en blind må du ikke lægge en sten at snuble over; men du skal frygte din Gud; jeg er HERREN!15I må ikke gøre uret i dommen, du må ikke holde med en fattig og heller ikke tage parti for en anset; men du skal dømme din landsmand med retfærdighed.16Gå ikke omkring med sladder i dit folk, du må ikke stræbe efter din næstes blod; jeg er HERREN!17Du må ikke hade din bror i dit hjerte; men du skal stærkt irettesætte din landsmand for at du ikke skal bære synd for hans skyld.18Du må ikke hævne dig og ikke bære nag mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv; jeg er HERREN!«
Den frie bibel
Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
16men fordi vi ved at et menneske ikke bliver erklæret retfærdigt på grund af lovens gerninger, men ved tro på Jesus Kristus, er også vi kommet til tro på Kristus Jesus for at vi kan blive erklæret retfærdige på grund af tro på Kristus og ikke på grund af lovens gerninger, for på grund af lovens gerninger bliver intet kød erklæret retfærdigt.17Men når vi også viste os som syndere når vi stræbte efter at blive erklæret retfærdige ved Kristus, er Kristus så syndens tjener? Aldeles ikke.18For hvis jeg igen bygger det op som jeg har brudt ned, viser jeg mig som en overtræder.19For jeg er ved loven død for loven for at jeg skal leve for Gud. Med Kristus er jeg blevet korsfæstet,20og jeg lever ikke mere, men Kristus lever i mig; og det liv jeg nu lever i kødet, lever jeg i troen på Guds søn, som har elsket mig og givet sig selv hen for mig.21Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der er retfærdighed ved loven, var Kristus død forgæves.«
Den frie bibel
Hvem er hvem?Farverne viser, hvem navne og pronominer (fx han, ham, jeg) i teksten henviser til. Klik på en person for kun at se ham eller hende.Analyseret med kunstig intelligens – kan indeholde fejl.
23Idet han vendte sig mod disciplene, sagde han til dem alene: »Lykkelige er de øjne som ser det I ser.24For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det I ser, og har ikke set det, og at høre det I hører, og har ikke hørt det.«25En lovkyndig stod frem og satte ham på prøve og sagde: »Mester! Hvad skal jeg gøre for at jeg kan arve evigt liv?«26Men han sagde til ham: »Hvad er der skrevet i loven, hvad læser du?«27Han svarede ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.«28Han sagde til ham: »Du svarede rigtigt; gør dette, så skal du leve.«29Men han ville retfærdiggøre sig selv og sagde til Jesus: »Hvem er da min næste?«30Jesus tog ordet og sagde: »En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt blandt røvere, som trak tøjet af ham og slog ham, hvorefter de gik bort og lod ham ligge halvdød tilbage.31Tilfældigvis gik en præst den samme vej ned, og da han så ham, gik han forbi på den anden side.32Ligeledes også en levit; da han kom til stedet og så ham, gik han forbi på den anden side.33Men en samaritaner som var på rejse, kom til ham, og da han så ham, fik han medlidenhed med ham.34Han gik hen til ham, forbandt hans sår idet han hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberg hvor han plejede ham.35Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: ›Plej ham! Og hvad du yderligere lægger ud, vil jeg betale dig tilbage når jeg kommer igen.‹36Hvem af disse tre synes du er blevet næste for ham der var faldet iblandt røverne?«37Han sagde: »Han som øvede barmhjertighed imod ham.« Jesus sagde til ham: »Gå du hen og gør ligeså!«
Den frie bibel
Bibeltekst · Budskab · Brug
Tekstens opbygning
Vi bruger cookies til Google Analytics, så vi kan se hvordan siden bliver brugt.
Data: BiblIndex – indeks over bibelcitater i den tidlige kristne litteratur (Sources Chrétiennes / HiSoMA, CNRS). Henvisningerne angiver side og linje i den udgave, BiblIndex bruger.
Data: Sefaria. Koblingerne kommer fra Sefaria-Export. Teksterne er engelske oversættelser hentet fra Sefaria, og de vises kun, når licensen tillader det (public domain, CC0, CC-BY eller CC-BY-SA). Licensen står ved hvert tekststykke.