Næste uges tekster

¹Af David.
Lovpris, du min sjæl, HERREN,
og hele mit indre skal lovprise hans hellige navn! ²Lovpris, du min sjæl, HERREN,
og glem ikke alle hans velgerninger! ³Det er ham som tilgiver dig al din skyld,
ham som helbreder alle dine sygdomme, ⁴ham som løskøber dit liv fra graven,
ham som kroner dig med trofasthed° og barmhjertighed, ⁵ham som mætter dit liv med det gode,
så din ungdom bliver ny igen som ørnen. ⁶HERREN udøver retfærdighed
og ret for alle undertrykte. ⁷Han lod Moses kende sine veje
og israelitterne sine gerninger. ⁸HERREN er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på trofasthed° ⁹Han vil ikke gå i rette for evigt
og ikke vredes for altid. ¹⁰Han har ikke handlet mod os efter vores synder
og ikke behandlet os efter vores skyld. ¹¹For så høj som himlen er over jorden,
så mægtig har hans trofasthed° været over de gudfrygtige. ¹²Så langt som øst er fra vest,
har han fjernet vores overtrædelser fra os. ¹³Som en far forbarmer sig over sine børn,
har HERREN forbarmet sig over de gudfrygtige. ¹⁴For han ved at vi er formet,*
han husker på at vi er støv. ¹⁵Et menneske, som græs er dets dage,
som markens blomst blomstrer det. ¹⁶Når en vind farer over det, er det ikke mere,
og dets sted kender det ikke længere. ¹⁷Men HERRENS trofasthed er fra evighed og til evighed over de gudfrygtige,
og hans retfærdighed er for børnebørnene, ¹⁸for dem som holder hans pagt,
og for dem som husker hans bestemmelser ved at handle på dem. ¹⁹HERREN har rejst sin trone i himlen,
og hans kongerige behersker Altet. ²⁰Lovpris HERREN, I hans sendebud,
I stærke krigere som handler efter hans ord ved at adlyde budskabet i hans ord! ²¹Lovpris HERREN, hele hans mangfoldighed,*
I hans tjenere som udfører hans vilje! ²²Lovpris HERREN, alle hans værker
på alle steder i hans kongerige.
Lovpris, du min sjæl, HERREN!

¹⁶Jeg mener nemlig at I skal vandre i Ånden, og I vil ikke opfylde kødets begær. ¹⁷For kødet begærer mod Ånden og Ånden mod kødet, for disse ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det som I vil. ¹⁸Men når I ledes af Ånden, er I ikke under lov. ¹⁹Men kødets gerninger er åbenbare, og de er utugt, urenhed, udsvævelse, ²⁰afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, strid, jalousi, harme, stridslyst, splittelser, partier, ²¹misundelse, drukkenskab, svir og lignende ting som disse, om dem siger jeg forud til jer, ligesom jeg har sagt det forud, at de der gør den slags, skal ikke arve Guds rige. ²²Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, overbærenhed, godhed, venlighed, troskab, ²³mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne er loven ikke. ²⁴Men de der tilhører Kristus Jesus, har korsfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og lyster. ²⁵Når vi lever ved Ånden, så lad os også være i overensstemmelse med Ånden.

¹⁵For jeg anerkender ikke det jeg udfører, for jeg praktiserer ikke det jeg vil, men jeg gør det jeg hader. ¹⁶Men når jeg gør det jeg ikke vil, så er jeg enig med loven i at den er god. ¹⁷Men nu er det ikke mere mig som udfører det jeg ikke vil, men synden som bor i mig. ¹⁸For jeg ved at i mig, det vil sige i mit kød, bor der ikke noget godt, for viljen til det gode ligger mig nær, men ikke udførelsen, ¹⁹for jeg gør ikke det gode jeg vil, men jeg praktiserer det onde jeg ikke vil.

¹¹På vej til Jerusalem rejste han også mellem Samaria og Galilæa. ¹²Da han gik ind i en landsby, blev han mødt af ti spedalske mænd som blev stående langt borte ¹³mens de råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« ¹⁴Da han så dem, sagde han til dem: »Gå hen og lad jer fremstille for præsterne!« Og mens de gik derhen, blev de rene. ¹⁵Men en af dem vendte tilbage da han så at han var helbredt, og priste Gud med høj røst. ¹⁶Han kastede sig på ansigtet for hans fødder og takkede ham. Han var en samaritaner. ¹⁷Men Jesus sagde: »Var der ikke ti der blev rene? Hvor er de ni? ¹⁸Var der ingen andre som fandt det værd at vende tilbage for at give Gud æren, end denne fremmede?« ¹⁹Og han sagde til ham: »Stå op, gå herfra. Din tro har frelst dig!«