Næste uges tekster

¹⁸Med hvem vil I sammenligne Gud?
Og hvilken skikkelse vil I sammenligne med ham? ¹⁹Gudebilledet har en kunsthåndværker støbt;
og en guldsmed beklæder det med guld
og støber sølvkæder. ²⁰Den fattiges offergave: træ der ikke rådner, vil han vælge;
han vil udsøge sig en dygtig håndværker
til at opstille et gudebillede der ikke kan vælte. ²¹Ved I ikke? Hører I ikke?
Er det ikke forkyndt for jer fra begyndelsen?
Har I ikke forstået
jordens grundlæggelse? ²²Han er den der bor oven over jordens horisont,
mens de der bor på den, er som græshopper;
han spænder himlen ud som et slør
og har bredt den ud som et telt til at bo i. ²³Han der gør fyrster til intet, har skabt jordens dommere til det golde! ²⁴Ja, knap er de plantet, knap er de sået,
knap har deres stikling slået rod i jorden,
så blæser han også på dem så de bliver tørre,
og en storm fører dem bort som strå. ²⁵»Med hvem vil I sammenligne mig
så jeg skulle være hans lige?«
siger den Hellige.

⁴Jeg takker altid min Gud for jer på grund af hans nåde som blev givet jer i Kristus Jesus, ⁵for i ham er I blevet rige på alt, på enhver tale og enhver erkendelse, ⁶i samme omfang som vidnesbyrdet om Kristus er blevet styrket blandt jer, ⁷så at I ikke mangler nogen nådegave mens I venter på åbenbaringen af vores Herre Jesus Kristus. ⁸Han vil også styrke jer indtil enden så I er uangribelige på vores Herre Jesu Kristi dag.

³⁴Men da farisæerne hørte at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samlede de sig, ³⁵og en af dem, en lovkyndig, spurgte for at prøve ham: ³⁶»Lærer, hvilket bud i loven er det største?« ³⁷Han sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din forstand, ³⁸dette er det største og første bud. ³⁹Men et andet er lig dette: Du skal elske din næste som dig selv. ⁴⁰På disse to bud hænger hele loven og profeterne.« ⁴¹Men da farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: ⁴²»Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De sagde til ham: »Davids søn.« ⁴³Han sagde til dem: »Hvordan kan David så i Ånden kalde ham Herre, når han siger: ⁴⁴›Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?‹ ⁴⁵Når altså David kalder ham Herre, hvordan kan han så være hans søn?« ⁴⁶Og ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag vovede ingen mere at spørge ham.