Næste uges tekster

²²Jeg har slettet som en sky dine overtrædelser
og som et skydække dine synder.
Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig. ²³I skal juble, I himle, for HERREN har handlet,
råb med glæde, I jordens dybder,
bryd ud i jubel, I bjerge,
I skal juble, skov og hvert træ i den!
For HERREN har løskøbt Jakob,
og ved Israel viser han sin herlighed. ²⁴Sådan siger HERREN der løskøber dig
og danner dig fra moders liv:
Jeg er HERREN der skaber alt,
den der alene spænder himlen ud;
den der breder jorden ud – hvem var med mig? ²⁵Jeg er den der forpurrer sandsigeres varsler
og gør spåmænd til tåber;
den der driver vismænd tilbage
og gør deres klogskab til tåbelighed; ²⁶den der opfylder sin tjeners ord
og fuldfører sine sendebuds° råd.
Jeg er netop den der siger til Jerusalem: »Det vil blive beboet,«
og til Judas byer: »De vil blive genopbygget,
jeg vil genrejse hendes ruiner;« ²⁷netop den der siger til dybet: »Bliv tør,
dine floder vil jeg udtørre!« ²⁸netop den der siger til Kyros: »Min hyrde!
Han vil udføre alt hvad jeg ønsker,
og sige til Jerusalem: ›Det skal genopbygges,
og der skal lægges et fundament til et tempel.‹«

²²At I har aflagt det gamle menneske med dets tidligere adfærd, som ødelægges af sine bedrageriske lyster, ²³at I fornyes ved jeres tankers ånd, ²⁴og at I har iført jer det nye menneske som blev skabt i lighed med Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed. ²⁵Derfor skal I aflægge løgnen og tale sandhed, enhver med sin næste, for vi er hinandens lemmer. ²⁶Bliver I vrede, så synd ikke; lad ikke solen gå ned over jeres vrede, ²⁷giv ikke plads til Djævelen. ²⁸Den som stjæler, skal ikke mere stjæle, men hellere arbejde og virke det gode med sine egne hænder, så han har noget at give til den som har brug for det.

¹Da han nogle dage senere igen gik ind i Kapernaum, rygtedes det at han var hjemme. ²Mange samledes så at der ikke længere var plads, ikke engang foran døren, og han talte ordet til dem. ³Nogle bringer en lam hen til ham, båret af fire mænd. ⁴Da de ikke kunne bringe ham hen til Jesus på grund af skaren, fjernede de taget hvor han var; og da de havde brudt hul, sænker de båren, som den lamme lå på. ⁵Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn! Dine synder tilgives dig.« ⁶Men nogle af de skriftlærde som sad der, tænkte i deres hjerter: ⁷»Hvorfor taler han på den måde? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder undtagen én, nemlig Gud?« ⁸Straks mærkede Jesus i sin ånd at de tænkte sådan ved sig selv, og sagde til dem: »Hvorfor tænker I dette i jeres hjerter? ⁹Hvad er lettest: At sige til den lamme: ›Dine synder tilgives dig‹, eller at sige: ›Rejs dig, tag din båre og gå‹? ¹⁰Men for at I skal vide at Menneskesønnen har fuldmagt til at tilgive synder på jorden,« – han siger til den lamme: ¹¹»Jeg siger dig: Rejs dig, tag din båre og gå hjem!« ¹²Og han rejste sig og tog straks båren og gik ud foran alle så at alle blev ude af sig selv og priste Gud: »Aldrig har vi set noget lignende!«