Næste uges tekster

¹Ordet som kom til Jeremias fra HERREN: ²»Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus, der vil jeg lade dig høre mine ord!« ³Og jeg gik ned til pottemagerens hus og se, han var ved at lave et arbejde på drejeskiven. ⁴Blev karret som han var ved at lave i ler, ødelagt i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det til et andet kar, sådan som det var ret i pottemagerens øjne at lave det. ⁵Og HERRENS ord kom til mig: ⁶»Kan jeg ikke gøre ligesom denne pottemager med jer, Israels hus? – Det er HERRENS udsagn. Se, som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.

¹⁵Se derfor nøje til hvordan I vandrer, ikke som uvise, men som vise ¹⁶så I udnytter det gunstige øjeblik, for dagene er onde. ¹⁷Vær derfor ikke tåbelige, men forstå hvad der er Herrens vilje. ¹⁸Drik jer ikke fulde i vin, i den er der udsvævelse, men lad jer fylde af Ånden ¹⁹ved at I taler til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, ved at I synger og spiller i jeres hjerte for Herren, ²⁰ved at I altid takker Gud og Faderen for alt i vores Herre Jesu Kristi navn, og ved at I underordner jer under hinanden i frygt for Herren. ²¹I hustruer skal underordne jer under jeres egne mænd som under Herren,

¹Jesus tog til orde og talte igen i lignelser til dem: ²»Himlenes rige ligner en konge som holdt bryllup for sin søn. ³Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. ⁴Igen sendte han andre tjenere ud og sagde: ›Sig til de indbudte: Se, jeg har forberedt mit måltid, mine okser og fedekalve er blevet slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet!‹ ⁵Men de tog sig ikke af det og gik bort, den ene til sin mark, den anden til sin forretning, ⁶og de øvrige greb hans tjenere, mishandlede dem og dræbte dem. ⁷Men da blev kongen vred, sendte sine hære og dræbte disse mordere og brændte deres by. ⁸Så siger han til sine tjenere: ›Brylluppet er forberedt, men de indbudte var ikke værdige, ⁹gå derfor ud hvor vejene ender, og alle dem som I finder, skal I indbyde bryllup.‹ ¹⁰Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle som de fandt, onde og gode, og bryllupsalen blev fyldt af dem som lå til bords. ¹¹Da kongen gik ind for at se til dem som lå til bords, så han dér en mand som ikke var iført en bryllupsklædning, ¹²og han siger til ham: ›Ven, hvordan er du kommet herind uden bryllupsklædning?‹ Men han tav. ¹³Så sagde kongen til tjenerne: ›Bind hans fødder og hænder og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. ¹⁴For mange er kaldede, men få er udvalgte.‹«