Næste uges tekster

²Hos dig, HERRE, har jeg søgt tilflugt,
lad mig aldrig i evighed blive til skamme,
udfri mig i din retfærdighed. ³Bøj dit øre til mig,
red mig i hast,
vær mig en klippefæstning,
en befæstet borg til at frelse mig. ⁴For du er min klippe og min borg,
og for dit navns skyld leder du mig og fører mig. ⁵Du fører mig ud af det net
som de har udlagt skjult for mig,
for du er min fæstning. ⁶I din hånd betror jeg min ånd,
du har forløst mig, HERRE, du trofaste Gud!

¹Hvis jeg taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rugende malm og en klingende bjælde. ²Hvis jeg har profeti og kender alle hemmeligheder og har al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. ³Og hvis jeg uddeler hele min ejendom, og hvis jeg giver min krop hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. ⁴Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bliver ikke arrogant. ⁵Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, holder ikke regnskab med det onde. ⁶Den glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig over sandheden. ⁷Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. ⁸Kærligheden ophører aldrig, men hvad enten det er profetier, de vil forgå, eller tungetale, de vil ophøre, eller kundskab, den vil forgå. ⁹For vi erkender delvist, og vi profeterer delvist, ¹⁰men når det fuldkomne kommer, vil det delvise ophøre. ¹¹Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte som et barn, overvejede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. ¹²For vi ser nu gennem et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu erkender jeg delvist, men da vil jeg erkende, ligesom jeg er blevet erkendt. ¹³Så nu bliver disse tre: Tro, håb, kærlighed, men størst af disse er kærligheden.

³¹Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: “Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen. ³²Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes, ³³og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå.” ³⁴Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt. ³⁵Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede. ³⁶Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var. ³⁷Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi. ³⁸Og han råbte og sagde: “Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!” ³⁹Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: “Du Davids Søn, forbarm dig over mig!” ⁴⁰Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde: ⁴¹“Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” Men han sagde: “Herre! at jeg må blive seende.” ⁴²Og Jesus sagde til ham: “Bliv seende! din Tro har frelst dig.” ⁴³Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.