Næste uges tekster

¹⁹Åbn retfærdigheds porte for mig,
jeg vil gå ind ad dem, jeg vil takke HERREN! ²⁰Dette er HERRENS port,
retfærdige kan gå ind ad den. ²¹Jeg vil takke dig, for du svarede mig,
og du blev mig til frelse. ²²Den sten
bygmestrene forkastede,
er blevet hovedhjørnestenen. ²³Fra HERREN er dette kommet,
i vores øjne er det underfuldt. ²⁴Denne er dagen som HERREN har skabt,
lad os juble og glæde os på den! ²⁵Oh, HERRE, frels dog!
Oh, HERRE, lad det dog lykkes! ²⁶Velsignet være han som kommer, i HERRENS navn!
Vi velsigner jer fra HERRENS hus. ²⁷HERREN er Gud, og han lod det lysne for os.
Bind under festen løvgrene sammen, helt op til alterets horn. ²⁸Du er min Gud, og jeg vil takke dig,
min Gud, jeg vil ophøje dig. ²⁹Tak HERREN, fordi han er god,
for hans nåde° varer til evig tid.

¹³Du stødte hårdt til mig for at jeg skulle falde,
men HERREN hjalp mig. ¹⁴HERREN* er min styrke og min lovsang,
og han blev mig til frelse. ¹⁵Der er råb af jubel og frelse
i de retfærdiges telte:
»HERRENS højre hånd handler med kraft, ¹⁶HERRENS højre hånd ophøjer,
HERRENS højre hånd handler med kraft.« ¹⁷Jeg vil ikke dø, men leve
og fortælle om HERRENS* gerninger. ¹⁸HERREN* tugtede mig hårdt,
men overgav mig ikke til døden.

³Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Håb ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde, ⁴til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, ⁵I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at åbenbares i den sidste Tid, ⁶i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis så skal være, bedrøves i mange Hånde Prøvelser, ⁷for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, må findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Åbenbarelse, ⁸ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glæde, ⁹når I nå Målet for eders Tro, Sjælenes Frelse.

¹Men efter sabbatten, da det gryede på den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og en anden Maria for at se til graven. ²Og se, der kom et stort jordskælv, for Herrens engel steg ned fra himlen og gik hen og væltede stenen og satte sig på den. ³Hans udseende var som lynet og hans klæder hvide som sne. ⁴Og de som holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. ⁵Men englen tog til orde og sagde til kvinderne: »I skal ikke frygte, for jeg ved at I søger efter Jesus, den korsfæstede. ⁶Han er ikke her, for han er blevet oprejst som han har sagt. Kom og se stedet hvor han lå. ⁷Og skynd jer hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst fra de døde, og se, han går forud for jer til Galilæa, og dér skal I se ham. Se, jeg har sagt jer det.« ⁸Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle det til hans disciple.