Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

3. søndag i advent

Søndag 14. december 2025

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Es 40,1-8

1»Trøst, trøst mit folk,«
siger jeres Gud.
2Tal til Jerusalems hjerte
og råb til det
at dets kamp er fuldført,
at dets skyld er betalt,
at det af HERRENS hånd har fået
dobbelt for alle sine synder.
3En stemme råber nu:
»I ørkenen
skal I bane HERRENS vej,
På den øde slette skal I jævne
en hovedvej for vores Gud!
4Hver dal skal hæves,
og hvert bjerg og hver høj skal sænkes;
det bakkede terræn skal gøres til jævnt land
og de ujævne områder til slette.
5HERRENS herlighed vil blive åbenbaret,
og ethvert menneske uden undtagelse vil se den;
for HERRENS mund har talt.«
6En stemme siger nu: »Råb!«
Og den vil sige: »Hvordan skal jeg kunne råbe?
Ethvert menneske er græs,
og al dets ynde er som markens blomster.
7Græsset bliver tørt, blomsten visner,
for HERRENS ånde° blæser på det.«
Ja, sandelig folket er græs!
8Græsset bliver tørt, blomsten visner,
men vores Guds ord vil bestå til evig tid.

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

2 Kor 4,5-10

5For vi forkynder ikke os selv, men Jesus Kristus som Herre og os selv som jeres tjenere ved Jesus. 6For Gud, som sagde: »Af mørke skal lys skinne frem«, har ladet lyset skinne i vores hjerter til oplysning om kundskaben om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 7Men denne skat har vi i lerkar for at den overvældende kraft skal være fra Gud og ikke fra os. 8I alt presses vi, men vi er ikke indesluttede, vi er i vildrede, men ikke fortvivlede, 9vi forfølges, men er ikke forladte, vi slås ned, men er ikke slået ihjel, 10vi bærer altid Jesu død på vores krop for at også Jesu liv skal blive synligt i vores krop.

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 4 endnu.

3. læsning Evangelielæsning

Luk 1,67-80

67Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde: 68“Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk 69og har oprejst os et Frelsens Horn* i sin Tjener Davids Hus, { [*en kraftig Frelse.] } 70således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, 71en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os, 72for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt, 73den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os, 74at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt, 75i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage. 76Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje, 77for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse, 78for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os 79for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,” 80Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.

Den autoriserede oversættelse 1931/48