Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

4. søndag i advent

Søndag 21. december 2025

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Es 12

1På den dag vil du sige:
»Jeg vil takke dig, HERRE,
for du har været vred på mig,
må din vrede lægge sig, og må du trøste mig.
2Se, Gud er min frelse,
jeg vil stole på dig og ikke frygte,
for min styrke og lovsang til HERREN er HERREN,
og han blev mig til frelse.«
3I vil øse vand med glæde
af frelsens kilder.
4På den dag vil I sige:
»Tak HERREN, påkald hans navn,
kundgør hans gerninger blandt folkene,
forkynd at hans navn er stort.«
5Lovsyng HERREN, for han har udført pragtfulde handlinger,
det vil blive kendt på hele jorden.°
6Bryd ud i jubel og råb af fryd, du Zion-beboer,
for Israels Hellige er stor i din midte.

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 12 endnu.

2. læsning Epistellæsning

2 Kor 1,18-22

18Så sandt Gud er trofast, er vores ord til jer ikke både ja og nej. 19For Guds Søn, Jesus Kristus, som er blevet forkyndt blandt jer ved os, ved mig, Silvanus og Timotheus, blev ikke ja og nej, men i ham er der blevet et ja. 20For alle Guds løfter har i ham et ja, og derfor lyder der også ved ham et amen, Gud til ære, ved os. 21Men Gud er den som knytter os og jer fast til Kristus som har salvet os, 22og som også har beseglet os og givet os Ånden som pant i vores hjerter.

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 1 endnu.

3. læsning Evangelielæsning

Joh 3,25-36

25Da opstod der en diskussion mellem nogle af Johannes’ disciple og en jøde om renselse. 26De kom til Johannes og sagde til ham: »Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, som du har vidnet om, se, han døber, og alle kommer til ham.« 27Johannes svarede: »Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at det er blevet givet ham fra himlen. 28I kan selv vidne for mig at jeg har sagt: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. 29Den som har bruden, er brudgommen, men brudgommens ven, som står og hører ham, glæder sig virkelig over brudgommens stemme. Altså er denne min glæde blevet fuldkommen. 30Han skal vokse, men jeg blive mindre. 31Den som kommer fra oven, er over alle; den som er af jorden, er af jorden og taler af jorden. Den som kommer fra himlen, er over alle. 32Hvad han har set og hørt, vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. 33Den som har taget imod vidnesbyrdet, har beseglet at Gud er sandfærdig. 34For han som Gud har udsendt, taler Guds ord, for han giver ikke Ånden efter mål. 35Faderen elsker sønnen og har givet alt i hans hånd. 36Den som tror på sønnen, har evigt liv, men den som er ulydig mod sønnen, vil ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

Den frie bibel