Næste uges tekster

¹Men hør nu, Jakob, min tjener,
og Israel, som jeg udvalgte! ²Sådan har HERREN sagt, han som skabte dig
og dannede dig fra moders liv, han som vil hjælpe dig:
Frygt ikke, min tjener Jakob,
og Jeshurun, som jeg udvalgte! ³For jeg vil hælde vand ud over den tørstige jord
og strømme ud over det tørre land;
jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere
og min velsignelse over din efterslægt ⁴så de vokser op midt i græsset
som popler ved vandløb. ⁵Den ene vil sige: »Jeg tilhører HERREN,«
den anden vil vælge Jakobs navn,
og endnu en vil skrive i sin hånd: »Tilhører HERREN,«
og han vil stolt nævne Israels navn. ⁶Sådan har HERREN, Israels konge, og dets løskøber, Hærskarers° HERRE sagt:
Jeg er den første, og jeg er den sidste,
og ud over mig er der ingen Gud. ⁷Og hvem kan som mig råbe det ud?
Lad ham forkynde det og forelægge det for mig,
eftersom jeg har grundlagt et evigt folk!
Og de fremtidige ting og det der vil komme, skal de forkynde for dem. ⁸Lad være med at ryste af skræk og være forfærdede!
Har jeg ikke for længst ladet dig høre det
og forkyndt det?
Og I er mine vidner;
er der en Gud ud over mig?
Der er ingen klippe, jeg kender ingen.

²⁴For vi blev frelst til det håb; men et håb som ses, er ikke et håb; for hvem håber på det han ser? ²⁵Men når vi håber på det vi ikke ser, venter vi i udholdenhed. ²⁶Ligeledes kommer også Ånden til hjælp i vores svaghed; for vi ved ikke hvad det er nødvendigt at bede om. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. ²⁷Og han som undersøger hjerterne, ved hvad Åndens stræben er, for Ånden går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. ²⁸Men vi ved at alt virker sammen til gode for dem der elsker Gud, dem der efter hans beslutning er kaldede.

¹Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne* at knurre imod Hebræerne**, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. { [*Græsktalende Jøder; her sådanne, som vare omvendte til Kristendommen.] / [**Hebraisktalende Jøder, her Jødekristne.] } ²Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: “Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene. ³Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning. ⁴Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste.”

¹Dette sagde Jesus, og han løftede sine øjne mod himlen og sagde: »Far, timen er kommet. Herliggør din søn for at Sønnen kan herliggøre dig, ²ligesom du har givet ham magt over alle mennesker for at du kan give evigt liv til alle dem du har givet ham. ³Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham som du har sendt, Jesus Kristus. ⁴Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning som du har givet mig at gøre. ⁵Herliggør mig nu, Far, hos dig med den herlighed som jeg havde hos dig før verden var til. ⁶Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker som du har givet mig af verden. De var dine, og du har givet dem til mig, og de har holdt fast i dit ord. ⁷Nu ved de at alt det du har givet mig, er fra dig, ⁸for de ord som du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed erkendt at jeg er udgået fra dig, og de har troet at du har sendt mig. ⁹Jeg beder for dem, jeg beder ikke for verden, men for dem du har givet mig, for de er dine, ¹⁰og alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er blevet herliggjort ved dem. ¹¹Jeg er ikke mere i verden, men disse er er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige far, hold dem fast ved dit navn, som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi.