Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

Kristi himmelfarts dag

Torsdag 14. maj 2026

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Sl 113

1Halleluja!
Lovpris, I HERRENS tjenere,
lovpris HERRENS navn!
2HERRENS navn være lovpriset
fra nu og til evig tid!
3Fra solens opgang til dens nedgang
er HERRENS navn højlovet.
4HERREN er ophøjet over alle folkeslag,
hans herlighed over himlen.
5Hvem er som HERREN, vores Gud?
Han som er højt oppe når han troner
6han som ser dybt ned
for at se på himlen og på jorden.
7Han som rejser en ringe op af støvet,
som ophøjer en fattig af skarnet
8for at lade ham sidde blandt fornemme,
blandt sit folks fornemme.
9Han som lader den ufrivilligt barnløse bo i huset
som en glad mor til sønnerne.
Halleluja.

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 113 endnu.

2. læsning Epistellæsning

ApG 1,1-11

1Min første bog skrev jeg, kære Theofilus, om alt det som Jesus begyndte både at gøre og lære 2indtil den dag da han blev taget op efter at han havde givet apostlene, som han havde udvalgt, befaling ved Helligånden. 3Efter han havde lidt, fremstillede han sig også levende for dem med mange beviser idet han viste sig for dem i fyrre dage og talte om det der hører til Guds rige. 4Mens han var sammen med dem, gav han dem besked om at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde afvente det Faderen havde lovet. »Det som I har hørt mig tale om, 5for Johannes døbte med vand; men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« 6Mens de nu var forsamlede, spurgte de ham: »Herre! Opretter du nu riget igen for Israel?« 7Han sagde til dem: »Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer som Faderen har fastsat i sin egen magt. 8Men I skal få kraft når Helligånden kommer over jer; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil jordens ende.« 9Da han sagde det, blev han taget op mens de så på, og en sky tog ham bort fra deres øjne. 10Som de stirrede op imod himlen mens han for bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder, 11og de sagde: »I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod himmelen? Denne Jesus, som er taget op fra jer til himlen, skal komme igen på samme måde som I har set ham fare op til himmelen.«

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Luk 24,46-53

46Og han sagde til dem: “Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag, 47og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. 48I ere Vidner om disse Ting. 49Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.” 50Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. 52Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 53Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

Den autoriserede oversættelse 1931/48