Næste uges tekster

¹Halleluja!
Lovpris, I HERRENS tjenere,
lovpris HERRENS navn! ²HERRENS navn være lovpriset
fra nu og til evig tid! ³Fra solens opgang til dens nedgang
er HERRENS navn højlovet. ⁴HERREN er ophøjet over alle folkeslag,
hans herlighed over himlen. ⁵Hvem er som HERREN, vores Gud?
Han som er højt oppe når han troner ⁶han som ser dybt ned
for at se på himlen og på jorden. ⁷Han som rejser en ringe op af støvet,
som ophøjer en fattig af skarnet ⁸for at lade ham sidde blandt fornemme,
blandt sit folks fornemme. ⁹Han som lader den ufrivilligt barnløse bo i huset
som en glad mor til sønnerne.
Halleluja.

¹Min første bog skrev jeg, kære Theofilus, om alt det som Jesus begyndte både at gøre og lære ²indtil den dag da han blev taget op efter at han havde givet apostlene, som han havde udvalgt, befaling ved Helligånden. ³Efter han havde lidt, fremstillede han sig også levende for dem med mange beviser idet han viste sig for dem i fyrre dage og talte om det der hører til Guds rige. ⁴Mens han var sammen med dem, gav han dem besked om at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde afvente det Faderen havde lovet. »Det som I har hørt mig tale om, ⁵for Johannes døbte med vand; men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« ⁶Mens de nu var forsamlede, spurgte de ham: »Herre! Opretter du nu riget igen for Israel?« ⁷Han sagde til dem: »Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer som Faderen har fastsat i sin egen magt. ⁸Men I skal få kraft når Helligånden kommer over jer; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil jordens ende.« ⁹Da han sagde det, blev han taget op mens de så på, og en sky tog ham bort fra deres øjne. ¹⁰Som de stirrede op imod himlen mens han for bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder, ¹¹og de sagde: »I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod himmelen? Denne Jesus, som er taget op fra jer til himlen, skal komme igen på samme måde som I har set ham fare op til himmelen.«

⁴⁶Og han sagde til dem: “Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag, ⁴⁷og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. ⁴⁸I ere Vidner om disse Ting. ⁴⁹Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.” ⁵⁰Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. ⁵¹Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. ⁵²Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde. ⁵³Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.