Næste uges tekster

¹⁰Ve mig, min mor!
at du fødte mig,
en diskussionens mand og en stridens mand
for hele landet!
Jeg har ikke lånt ud,
og de har ikke lånt mig;
alle forbander de mig.

¹⁵Du ved det selv, HERRE,
husk mig, og tag dig af mig!
Hævn mig på mine forfølgere!
I din langsomhed til vrede må du ikke rive mig væk!
Erkend at på grund af dig bærer jeg skam! ¹⁶Dine ord blev fundet, og jeg spiste dem,
og dine ord blev mig til fryd
og til glæde for mit hjerte,
for dit navn er udråbt over mig,
HERRE, Hærskarers° Gud. ¹⁷Jeg sad ikke i et muntert lag
og jublede,
på grund af din hånd sad jeg alene,
for med straffende vrede fyldte du mig. ¹⁸Hvorfor er min smerte evig
og mit sår ulægeligt? Det vil ikke læges.
Vil du virkelig være over for mig ligesom en svigefuld bæk,
som vande man ikke kan være sikker på? ¹⁹Derfor, sådan siger HERREN:
»Hvis du vender om vil jeg omvende dig,
for mit ansigt skal du stå;
og hvis du tager det dyrebare ud fra det slette,
skal du være som min mund.
De skal vende om til dig,
men du skal ikke vende om til dem. ²⁰Jeg gør dig til en uovervindelig mur af bronze
over for dette folk.
De vil kæmpe imod dig,
men ikke vinde over dig,
for jeg er med dig
for at frelse dig og for at redde dig
– det er HERRENS udsagn. ²¹Jeg redder dig ud af de gudløses hånd,
og jeg løskøber dig af voldsmændenes hule hånd.«

¹⁴Skriv til menighedens engel i Laodikea: »Dette siger han som er Amen, vidnet, den trofaste og sandfærdige, begyndelsen til Guds skabning. ¹⁵Jeg kender dine gerninger, at du hverken er kold eller varm. Gid du var kold eller varm. ¹⁶Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg spytte dig ud af min mund. ¹⁷For du siger: Jeg er rig, og jeg har overflod, og jeg mangler intet, og du ved ikke at du er elendig, ynkelig, fattig, blind og nøgen, ¹⁸så jeg råder dig til at købe af mig guld, lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder, for at du kan iføre dig dem så at din nøgenheds skam ikke skal afsløres, og øjensalve til at salve dine øjne med for at du kan se. ¹⁹Jeg irettesætter og opdrager alle dem jeg elsker; vær derfor ivrig og omvend dig. ²⁰Se, jeg står foran døren og banker; hvis nogen hører min stemme og åbner døren, så vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. ²¹Den der sejrer, vil jeg give at sidde sammen med mig på min trone, ligesom jeg også har sejret og sat mig hos min Far på hans trone. ²²Den som har ører, skal høre hvad Ånden siger til menighederne.«

²⁵Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem: ²⁶“Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel. ²⁷Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel. ²⁸Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det, ²⁹for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige: ³⁰Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det. ³¹Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? ³²Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred. ³³Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel. ³⁴Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen? ³⁵Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!”