Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

8. søndag efter trinitatis

Søndag 26. juli 2026

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Mika 3,5-7

5Således har Herren sagt om de profeter der vildleder mit folk, som gerne sætter tænderne i en bid brød og så vil råbe højt om fred, men hvis man ikke giver dem føden, vil de erklære krig mod en. 6»Derfor vil de få en nat uden syner,
et mørke uden at tage varsler af leveren;
solen vil gå ned over profeterne,
og dagen formørkes over dem
7Seerne er blevet gjort til skamme,
de der tager varsler, er blevet vanæret,
de er alle blevet mundlamme,
for Gud svarer dem slet ikke.«

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 3 endnu.

2. læsning Epistellæsning

1 Joh 4,1-6

1Elskede, I skal ikke tro enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud, for mange falske profeter er gået ud i verden. 2I dette kender I Guds Ånd: Enhver Ånd, som bekender Jesus som Kristus kommet som menneske, er af Gud, 3og enhver ånd som ikke bekender denne Jesus, er ikke af Gud, men dette er Antikrists ånd, som I har hørt kommer, og den er allerede nu i verden. 4Børn, I er af Gud, og I har sejret over dem, for han som er i jer, er større end han som er i verden. 5De er af verden, derfor taler de af verden, og verden hører dem. 6Vi er af Gud, og den som kender Gud, hører os. Deraf kender vi sandhedens Ånd og vildfarelsens ånd.

Den frie bibel

3. læsning Evangelielæsning

Matt 7,22-29

22Mange skal sige til mig på den dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke udført mange magtgerninger i dit navn? 23Og da vil jeg bekende for dem: Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra mig, I som øver lovløshed. 24Derfor, enhver som hører disse mine ord og gør dem, vil ligne en klog mand som byggede sit hus på klippen, 25og regnen slog ned, og floderne kom, og stormene blæste og slog mod det hus, og det faldt ikke, fordi det var grundfæstet på klippen. 26Og enhver som hører disse mine ord og ikke gør dem, vil ligne en tåbelig mand som byggede sit hus på sand, 27og regnen slog ned, og floderne kom, og stormene blæste og stødte mod det hus, og det faldt, og dets fald var stort. 28Da Jesus havde afsluttet disse ord, var skarerne slået af forundring over hans undervisning, 29for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde°.

Den frie bibel