Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2025–2026

9. søndag efter trinitatis

Søndag 2. august 2026

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Es 10,1-3

1Ve dem der fastsætter onde love,
og dem der udsteder uretfærdige forordninger igen og igen
2for at holde de ringe fra deres rettighed
og frarøve de elendige i mit folk deres ret,
for at enker kan blive deres bytte,
og de kan udplyndre faderløse!
3Men hvad vil I stille op imod straffens dag
og imod ødelæggelse der kommer langvejsfra?
Hvem vil I tage hensyn til for at få hjælp?
Og hvor vil I gøre af jeres rigdom?

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 10 endnu.

2. læsning Epistellæsning

2 Tim 1,6-11

6Derfor påminder jeg dig om at lade den Guds nådegave flamme op som er i dig ved min håndspålæggelse. 7For Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts, kærligheds og selvbeherskelses ånd. 8Skam dig altså ikke ved vidnesbyrdet om vores Herre eller over mig, hans fange, men tag del i lidelsen for evangeliet i overensstemmelse med Guds kraft. 9Han har frelst os
og kaldet os med en hellig kaldelse,
ikke på grund af vores gerninger,
men på grund af sin egen beslutning og nåde
som er blevet givet os i Kristus Jesus
fra evige tider af,
10men som nu er blevet åbenbaret
ved vores frelser Kristi Jesu tilsynekomst,
som tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.
11Til dette er jeg indsat som forkynder, apostel og lærer,

Den frie bibel

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 1 endnu.

3. læsning Evangelielæsning

Luk 12,32-48

32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget. 33Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger. 34Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være. 35Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende! 36Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham. 37Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op, 38Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige. 39Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 40Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.” 41Men Peter sagde til ham: “Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?” 42Og Herren sagde: “Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid? 43Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således. 44Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. 45Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: “Min Herre tøver med at komme” og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig, 46da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro: 47Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug; 48men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

Den autoriserede oversættelse 1931/48

Tekstens opbygning er ikke lavet for kapitel 12 endnu.

eller Luk 18,1-8

1Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte, 2og sagde: “Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske. 3Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart! 4Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske, 5så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.” 6Men Herren sagde: “Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger! 7Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem? 8Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?”

Den autoriserede oversættelse 1931/48