Næste uges tekster

⁵»Lad mig kende,
HERRE, mit endeligt
og mine dages mål, hvad det er,
så jeg ved hvor skrøbelig jeg er. ⁶Se, som håndsbredder har du gjort mine dage,
og min livstid er som intet for dig,
blot som et vindpust står hvert menneske der.« Sela° ⁷Kun som et skyggebillede vandrer en mand,
kun flygtigt larmer de,
han kan samle sammen, men kan ikke vide hvem der skal samle det ind. ⁸Og nu, hvad har jeg ventet på, Herre?
Mit håb
er rettet mod dig! ⁹Fri mig fra alle mine overtrædelser,
gør mig ikke til spot for tåben! ¹⁰Jeg er blevet stum, jeg åbner ikke min mund,
for du har gjort det. ¹¹Tag din plage fra mig,
jeg er gået til ved din hånds fjendskab. ¹²Når du tugter en mand med straf for skyld,
og har opløst det han sætter pris på, som et møl.
kun flygtigt er da hvert menneske. Sela ¹³Hør min bøn, HERRE, og mit skrig om hjælp skal du lytte til,
forhold dig ikke tavs til mine tårer.
For jeg bor midlertidigt hos dig,
er en tilflytter som alle mine fædre. ¹⁴Se bort fra mig så jeg kan blive glad,
før jeg går bort og ikke er der mere.

⁸Husk på Jesus Kristus, oprejst fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium, ⁹som jeg lider ondt for, ja, helt indtil fængsling som en forbryder, men Guds ord er ikke bundet. ¹⁰Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld for at også de kan få frelsen i Kristus Jesus med evig herlighed. ¹¹Troværdigt er ordet,
for når vi er døde med ham, vil vi også leve med ham. ¹²Når vi holder ud, vil vi også blive konger med ham,
når vi fornægter ham, vil han også fornægte os, ¹³Når vi er utro, forbliver han tro,
for han kan ikke fornægte sig selv.

¹Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. ²Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda*, og den har fem Søjlegange. { [*d. e. Barmhjertigheds Hus.] } ³I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede på, at Vandet skulde røres.] ⁴[Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]* { [*De indklammede Ord i V. 3-4 mangle i de vigtigste Håndskrifter og ældste Oversættelser og synes at være en senere Tilføjelse.] } ⁵Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År. ⁶Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?” ⁷Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.” ⁸Jesus siger til ham: “Stå op, tag din Seng og gå!” ⁹Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag; ¹⁰derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.” ¹¹Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!” ¹²Da spurgte de ham: “Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?” ¹³Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet. ¹⁴Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!” ¹⁵Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.