Næste uges tekster

²³Men jeg er altid hos dig,
du holder fast ved min højre hånd. ²⁴Du leder mig med dit råd,
og siden modtager du mig i herlighed ²⁵Hvem har jeg i himlen?
Og er jeg blot hos dig, ønsker jeg ikke noget på jorden. ²⁶Om også min krop og mit hjerte forgår,
så er Gud mit hjertes klippe og min del for evigt. ²⁷For se, de som holder sig fjernt fra dig, vil gå til grunde,
du tilintetgør hver den som er dig utro. ²⁸Og hvad mig angår, er Guds nærhed et gode for mig,
jeg har taget min tilflugt til min herre, HERREN,
for at fortælle om alle dine gerninger.

²⁶Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: “Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.” ²⁷Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede. ²⁸Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas. ²⁹Men Ånden sagde til Filip: “Gå hen og hold dig til denne Vogn!” ³⁰Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: “Forstår du også det, som du læser?” ³¹Men han sagde: “Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. ³²Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund. ³³I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?” ³⁴Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?” ³⁵Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus. ³⁶Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: “Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?” ³⁷[Men Filip sagde: “Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”] { [*Verset mangler i de vigtigste Håndskrifter og antages at være en senere Tilføjelse. Matth. 16, 16.] } ³⁸Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham. ³⁹Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

³⁸Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus. ³⁹Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale. ⁴⁰Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: “Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.” ⁴¹Men Herren svarede og sagde til hende: “Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting; ⁴²men ét er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.”