Næste uges tekster

¹Jeg vil synge om min elskede,
min elskedes sang om hans vingård.
Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning. ²Han gravede den,
rensede den for sten
og plantede den til med vinstokke.
Han byggede et tårn midt i den
og udhuggede endda en vinperse i den.
Og så ventede han at den skulle bære gode druer,
men den bar vilde druer. ³Og nu, Jerusalems indbyggere og Judas mænd,
døm imellem mig og min vingård! ⁴Hvad var der mere at gøre ved min vingård
som jeg ikke havde gjort ved den?
Hvorfor ventede jeg at den skulle bære gode druer,
når den bar vilde druer? ⁵Og nu vil jeg lade jer vide
hvad jeg vil gøre ved min vingård:
Jeg vil fjerne dens hegn så den afgnaves;
jeg vil rive dens gærde ned så den nedtrædes. ⁶Og jeg vil lægge den øde;
den skal ikke beskæres og ikke hakkes,
men der skal vokse tjørn og tidsler.
Jeg vil forbyde skyerne at lade regn falde på den. ⁷For Israels hus er Hærskarers HERRES vingård,
og Judas mænd er hans kæreste plante.
Han ventede lovlighed, men der blev lovløshed,
retfærd, men der blev voldsfærd!

²⁵For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hemmelighed for at I ikke skal være kloge i jer selv: En delvis forhærdelse er kommet over Israel indtil fylden af folkene er gået ind, ²⁶og så vil hele Israel blive frelst, ligesom der står skrevet:
Befrieren vil komme fra Zion,
han vil fjerne ugudeligheder fra Jakob, ²⁷og dette vil være min pagt med dem
når jeg tager deres synder bort. ²⁸I relation til evangeliet er jøderne fjender med henblik på jeres skyld, men i relation til udvælgelsen er de elskede med henblik på fædrenes skyld, ²⁹for Guds nådegaver og kald er uigenkaldelige. ³⁰For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu er blevet vist barmhjertighed ved deres ulydighed, ³¹således er også jøderne nu blevet ulydige for at også de nu skal blive vist barmhjertighed ved den barmhjertighed I er blevet vist. ³²For Gud har indesluttet alle under ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

²⁸»Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik til den første og sagde: ›Søn, gå i dag hen og arbejd i min vingård‹. ²⁹Og han svarede: ›Jeg vil ikke‹, men senere angrede han og gik derhen. ³⁰Men han gik til den anden og sagde det samme. Han svarede: ›Ja, herre,‹ men han gik ikke derhen. ³¹Hvem af de to udførte farens vilje?« De sagde: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. ³²For Johannes kom til jer med vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham, og skønt I så det, angrede I ikke senere så I troede ham.« ³³Hør en anden lignelse: Der var en husherre som plantede en vingård, satte et gærde om den, gravede en perse i den og byggede et tårn, og han lejede den ud til vinbønder og drog udenlands. ³⁴Da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vinbønderne for at få sine frugter. ³⁵Vinbønderne greb hans tjenere, en slog de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. ³⁶Han sendte igen andre tjenere, flere end de første, og de gjorde det samme med dem. ³⁷Men sidst sendte han sin søn til dem og sagde: ›De vil respektere min søn‹. ³⁸Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: ›Han er arvingen, kom, lad os dræbe ham, og vi vil få hans arv,‹ ³⁹og de greb ham, kastede ham ud uden for vingården og dræbte ham. ⁴⁰Men når vingårdens herre kommer, hvad vil han så gøre ved disse vinbønder?« ⁴¹De sagde til ham: »Han vil berede et ondt endeligt for de onde og leje sin vingård ud til andre som vil give ham frugterne til rette tid.« ⁴²Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: ›Den sten som murerne forkastede, den er blevet hjørnestenen; fra Herren er dette kommet, og det er underfuldt for vore øjne.‹ ⁴³Derfor siger jeg jer: Fra jer skal Guds riges tages og gives til et folk som bringer dets frugter. ⁴⁴Og den som falder på denne sten, skal slås i stykker, og den som den falder på, ham skal den knuse.«