Næste uges tekster

⁷Hvor herlige over bjergene
er fodtrinene af en der er glædesbudbringer,
der udråber fred,
der bringer glædesbudskab om det gode,
der udråber frelse,
der siger til Zion:
»Din Gud er konge!« ⁸Dine vægteres stemme, ja, de hæver deres stemme,
de jubler sammen,
for helt nært og tydeligt ser de
når HERREN vender tilbage til Zion. ⁹Glæd jer, bryd sammen ud i jubel,
Jerusalems ruiner,
for HERREN har trøstet sit folk,
han har løskøbt Jerusalem. ¹⁰HERREN har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
og alle jordens ender skal se
vores Guds frelse.

⁴Glæd jer altid i Herren, jeg siger igen: Glæd jer. ⁵Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. ⁶Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres ønske blive kendt af Gud ved bøn og forbøn med tak. ⁷Og Guds fred, som overgår enhver tanke, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

¹⁹Dette er Johannes’ vidnesbyrd da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter til ham for at de skulle spørge ham: »Hvem er du?« ²⁰Og han bekendte og nægtede ikke, men bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« ²¹De spurgte ham: »Hvad da? Er du Elias?« Og han sagde: »Det er jeg ikke.« »Er du profeten?« Og han svarede: »Nej.« ²²De sagde da til ham: »Hvem er du? Vi skal give svar til dem som har sendt os, hvad siger du om dig selv?« ²³Han sagde:
»Jeg er en stemme, som råber i ørkenen:
Jævn Herrens vej,
som profeten Esajas har sagt.« ²⁴Nogle farisæere var udsendt, ²⁵og de spurgte ham: »Hvorfor døber du da, hvis du ikke er Kristus eller Elias eller profeten?« ²⁶Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står han, som I ikke kender, ²⁷han, som kommer efter mig, hvis sandalrem jeg ikke er værdig at løse.« ²⁸Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.