Næste uges tekster

¹Ørkenen og det tørre land vil glæde sig,
den øde slette juble
og blomstre som en affodil ²Den vil blomstre frodigt
og glæde sig i stor fryd,
den vil juble!
Libanons herlighed bliver givet til den,
Karmels og Sarons pragt;
de skal se HERRENS herlighed,
vores Guds pragt. ³Styrk de slappe hænder,
og gør kraftesløse knæ stærke! ⁴Sig til dem med bankende hjerte:
»Vær stærke, frygt ikke!
Se jeres Gud kommer
med oprejsning,
Guds gengældelse,
han vil komme og frelse jer.« ⁵Da vil blindes øjne åbnes
og døves ører lukkes op. ⁶Da vil den halte springe som hjorten
og den stummes tunge juble;
for vand bryder frem i ørkenen
og bække på den øde slette. ⁷Det udtørrede land vil blive til en sø
og den tørstende jord til vandkilder;
på sjakalers boplads, hvor de lejrer sig,
bliver skud til rør og siv. ⁸Dér vil blive en hovedvej og vej,
og Den Hellige Vej
skal den kaldes;
ingen uren går ad den,
og den tilhører dem der går vejen,
tåber flakker ikke om. ⁹Dér vil der ikke være nogen løve,
og rovdyr kommer ikke op på den,
de findes ikke;
men løskøbte vandrer der. ¹⁰HERRENS frikøbte vender tilbage,
og de kommer til Zion med jubel,
og der vil være evig glæde i spidsen for dem;
fryd og glæde når dem,
og sorg og suk flygter.

¹Således skal man se på os: Som Kristi tjenere og forvaltere over Guds hemmeligheder. ²Af forvaltere kræves nu i øvrigt at de findes tro. ³Men for mig betyder det kun lidt at jeg bliver vurderet af jer eller af en menneskelig domstol; ja, jeg vurderer ikke engang mig selv. ⁴For jeg er mig ikke noget bevidst, dog dermed er jeg ikke blevet erklæret retfærdig, men den som bedømmer mig, er Herren. ⁵Derfor døm ikke noget før tiden, før Herren kommer, og han vil bringe for lyset hvad der er skjult i mørket, og åbenbare hjerters planer, og så vil enhver få sin ros af Gud.

²Men da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple, ³og han spurgte ham: »Er du den som kommer, eller skal vi vente en anden?« ⁴Jesus svarede dem: »Gå og forkynd for Johannes det I hører og ser: ⁵Blinde ser og lamme går, spedalske renses, og døve hører, og døde opstår, og evangeliet forkyndes for fattige, ⁶og lykkelig er den som ikke forarges på mig.« ⁷Men da de var gået, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv der svajer for vinden? ⁸Nej, hvad gik I ud for at se? En mand klædt i fine klæder? Se, de som bærer fine klæder, er i kongelige paladser. ⁹Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, siger jeg jer, og mere end en profet. ¹⁰Det er om ham der står skrevet: Se, jeg sender min engel for dit ansigt, han skal forberede din vej foran dig.