Næste uges tekster

¹Af David.
HERREN er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg frygte?
HERREN er værn for mit liv,
hvem skal jeg skælve af angst for? ²Da de onde nærmede sig mig
for at skade mig,
mine modstandere og mine fjender,
da var det dem der snublede og faldt. ³Selv om en hær vil belejre mig,
vil jeg på ingen måde° frygte,
selv om man fører krig imod mig,
har jeg dog tillid. ⁴Kun ét har jeg bedt om af HERREN,
det vil jeg søge efter:
nemlig at jeg må bo i HERRENS hus
alle mit livs dage,
for at få et syn af HERRENS skønhed
og nøje undersøge hans tempel. ⁵For han vil gemme mig i sin hytte
på ulykkens dag,
han vil skjule mig i sit telts skjul,
han vil løfte mig op på en klippe.

¹⁵Sådan siger HERREN:
En røst høres i Rama,
en klage, den bitreste gråd,
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste
over sine børn,
for de er ikke mere. ¹⁶Sådan siger HERREN:
Hold din stemme tilbage fra gråd
og dine øjne fra tårer,
for der er løn for din møje
– det er HERRENS udsagn -
og de skal vende tilbage fra fjendens land. ¹⁷Der er håb for din fremtid
– det er HERRENS udsagn -
og dine børn skal vende tilbage til deres landområde.

¹⁹Men vi ved at alt hvad loven siger, taler den til dem under loven for at enhver mund skal lukkes, og hele verden skal vise sig strafskyldig over for Gud, ²⁰for på grund af lovgerninger vil intet menneske blive erklæret retfærdigt over for ham, for ved loven kommer erkendelse af synd. ²¹Men nu er retfærdighed fra Gud blevet åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, ²²nemlig retfærdighed fra Gud ved tro på Jesus Kristus for alle som tror. For der er ikke forskel,

¹³Men da de var draget bort, se, da viste Herrens engel sig i en drøm for Josef og sagde: »Stå op, tag barnet og dets mor og flygt til Egypten og bliv dér, indtil jeg siger til, for Herodes vil søge efter barnet for at dræbe det.« ¹⁴Han stod op, tog barnet og dets mor med sig om natten og drog bort til Egypten. ¹⁵Og han var dér indtil Herodes’ død for at det skulle opfyldes som er blevet talt af Herren ved profeten som sagde: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.« ¹⁶Da nu Herodes så at han var blevet narret af de vise mænd, blev han meget vred, og han sendte folk og lod alle drenge fra to år og derunder dræbe i Betlehem og i hele dets omegn, i overensstemmelse med den tid han havde fået at vide af de vise mænd. ¹⁷Da blev det opfyldt som er blevet talt ved profeten Jeremias som sagde: ¹⁸En røst blev hørt i Rama, gråd og stor klage,
Rakel græd over sine børn, og hun ville ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere. ¹⁹Men da Herodes var død, se, da viste en Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og sagde: ²⁰»Stå op, tag dit barn og dets mor med dig og drag til Israels land, for de som stræbte efter barnets liv, er døde.« ²¹Og han stod op og tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. ²²Men da han hørte at Arkelaus herskede som konge i Judæa i stedet for sin far Herodes, turde han ikke drage dertil, og han fik en befaling i en drøm, og han drog bort til Galilæas egne, ²³og han kom og bosatte sig i en by som hedder Nazaret for at det skulle opfyldes som er blevet talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.