Næste uges tekster

⁴Herren HERREN har givet mig
disciples tunge,
så jeg kan vide at støtte den trætte med ord.
Han vækker mig hver morgen, han vækker min hørelse
til at høre ligesom disciplene. ⁵Herren HERREN har åbnet min hørelse,
og jeg strittede ikke imod,
jeg veg ikke tilbage. ⁶Jeg vendte min ryg til dem der slog,
og mine kinder til dem der rev i skægget;
jeg skjulte ikke mit ansigt
for hån og spyt. ⁷Men Herren HERREN vil hjælpe mig,
derfor er jeg ikke blevet beskæmmet,
derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
og jeg vidste, at jeg ikke bliver gjort til skamme.

⁸Og fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus undere og store tegn blandt folket. ⁹Da stod nogle frem af den synagoge som kaldes De Frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de kom op at diskutere med Stefanus. ¹⁰De kunne ikke modstå den visdom og den ånd som han talte med. ¹¹Da fik de hemmeligt nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale bespotteligt om Moses og om Gud.« ¹²Og de ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med og førte ham for Rådet; ¹³og de fremstillede falske vidner som sagde: »Dette menneske holder ikke op med at tale imod dette hellige sted og imod Loven. ¹⁴For vi har hørt ham sige at denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke som Moses har overgivet os.«

⁵⁴Men da de hørte dette, skar det dem i deres hjerter, og de skar tænder imod ham. ⁵⁵Men fuld af Helligånden stirrede han op mod himlen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd. ⁵⁶Og han sagde: »Se, jeg ser himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.« ⁵⁷Men de råbte med høj røst og holdt sig for ørene og stormede alle som én ind på ham, ⁵⁸og de jog ham ud uden for byen og stenede ham. Og vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand som hed Saulus. ⁵⁹Så stenede de Stefanus som bad og sagde: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« ⁶⁰Og han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og som han sagde dette, sov han hen.

³²Altså, enhver som bekender mig over for mennesker, ham skal jeg også bekende over for min Far, som er i himlene. ³³Men enhver som fornægter mig over for mennesker, ham skal også jeg fornægte over for min Far, som er i himlene. ³⁴Tro ikke at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. ³⁵For jeg er kommet for at skabe splittelse mellem en mand og hans far og mellem en datter og hendes mor, og mellem en svigerdatter og hendes svigermor, ³⁶og en mands husfolk skal blive hans fjender. ³⁷Den der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værdig, og den der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værdig. ³⁸Og den som ikke tager sit kors og følger mig, er mig ikke værdig. ³⁹Den som finder sit liv, skal miste det, og den som mister sit liv for min skyld, skal finde det. ⁴⁰Den som tager imod jer, tager imod mig, og den som tager imod mig, tager imod ham som sendte mig. ⁴¹Den som tager imod en profet fordi han er en profet, skal modtage en profets løn, og den som tager imod en retfærdig fordi han er retfærdig, skal modtage en retfærdigs løn. ⁴²Og den som giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke fordi han er en discipel, sandelig siger jeg jer, han skal virkelig ikke miste sin løn.«