Næste uges tekster

²²Frels mig fra løvens gab
og fra bøflers horn – du har svaret mig! ²³Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
midt i flokken vil jeg lovprise dig. ²⁴I som frygter HERREN, lovpris ham!
Alle Jakobs efterkommere, vis ham ære,
og frygt for ham, alle Israels efterkommere! ²⁵For han har ikke foragtet og ikke afskyet
den hjælpeløses elendighed, og han skjulte ikke sit ansigt for ham,
men da han råbte til ham om hjælp, hørte han. ²⁶Fra dig kommer min lovsang i en stor gruppe,
jeg vil indfri mine løfter foran dem som frygter ham. ²⁷De ydmyge skal spise og mættes,
de skal prise HERREN, de som søger ham.
Må jeres hengivenhed° vare for evigt! ²⁸Alle jordens ender skal huske på og omvende sig til HERREN,
og alle folks slægter skal bøje sig ned for dig°. ²⁹For kongemagten tilhører HERREN,
og han regerer over folkeslagene. ³⁰Alle jordens mægtige spiste og tilbad foran ham.°
De vil falde på knæ, alle der stiger ned i støvet,
og sig selv° holdt han ikke i live. ³¹Efterkommerne skal tjene ham,
der skal fortælles om Herren til efterslægten. ³²De skal komme og forkynde hans retfærdighed
for et folk der fødes.
For han har handlet.

³⁴Men Peter tog ordet og sagde: »Jeg forstår i sandhed at Gud ikke gør forskel på folk; ³⁵men i hvert folk er den som frygter ham og handler retfærdigt, velkommen hos ham. ³⁶Dette er det ord han sendte til Israels børn da han forkyndte fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre. ³⁷I kender det som er gået ud over hele Judæa idet det begyndte i Galilæa efter den dåb Johannes prædikede, ³⁸det om Jesus fra Nazaret: Hvordan Gud salvede ham med Helligånd og kraft, han som drog omkring og gjorde godt og helbredte alle som var overvældede af Djævelen; for Gud var med ham. ³⁹Vi er vidner om alt det som han har gjort både i jødernes land og i Jerusalem, han som de også slog ihjel, idet de hængte ham på et træ. ⁴⁰Ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham åbenbare sig, ⁴¹ikke for hele folket, men for de vidner som var forud udvalgte af Gud, for os som spiste og drak med ham efter at han var opstået fra de døde.

¹³Samme dag vandrede to af dem til en landsby som lå 60 stadier fra Jerusalem; den hed Emmaus. ¹⁴De talte sammen om alt det der var sket. ¹⁵Mens de talte sammen og diskuterede indbyrdes, kom Jesus selv hen og vandrede med dem. ¹⁶Men deres øjne blev holdt lukkede så de ikke kendte ham. ¹⁷Han sagde til dem: »Hvad er det I taler med hinanden om mens I vandrer?« De standsede bedrøvede, ¹⁸og en af dem, som hed Kleofas, sagde til ham: »Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke hvad der er sket der i disse dage?« ¹⁹Han sagde til dem: »Hvilket?« De sagde til ham: »Det med Jesus fra Nazaret som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket; ²⁰og hvordan ypperstepræsterne og vores rådsherrer har overgivet ham til dødsdom og korsfæstet ham. ²¹Vi havde håbet at han var den som skulle forløse Israel. Men med alt dette er det i dag den tredje dag siden dette skete. ²²Men også nogle af vores kvinder har forfærdet os, for de kom tidligt ud til graven, ²³og da de ikke fandt hans legeme, kom de og sagde at de havde set et syn af engle der sagde at han lever. ²⁴Nogle af vores egne gik ud til graven, og de fandt det sådan som kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.« ²⁵Han sagde til dem: »Åh, I uforstandige og sene i hjertet til at tro på alt det som profeterne har talt! ²⁶Måtte Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« ²⁷Og idet han begyndte med Moses og alle profeterne, udlagde han for dem det som handlede om ham i alle skrifterne. ²⁸De nærmede sig landsbyen de var på vej til; og han lod som om han ville gå videre. ²⁹De bad ham indtrængende: »Bliv hos os; for det er ved at være aften, og dagen er snart forbi.« Og han gik ind for at blive hos dem. ³⁰Da han havde sat sig til bords med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. ³¹Da blev deres øjne åbnet, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem. ³²Da sagde de til hinanden: »Brændte vores hjerte ikke i os mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« ³³I samme time stod de op og vendte tilbage til Jerusalem hvor de fandt de elleve og dem der var med dem, forsamlet, ³⁴og disse sagde: »Herren er virkelig opstået og set af Simon.« ³⁵Og de fortalte hvad der var sket på vejen, og hvordan de genkendte ham da han brød brødet.