Spring til indhold

Næste uges tekster

Den kommende søndags tre læsninger fra folkekirkens tekstrække – med tekstens opbygning og kommentarer.

Kirkeåret 2026–2027

1. søndag efter påske

Søndag 4. april 2027

1. læsning Læsning fra Det Gamle Testamente

Sl 30

1Salme, en sang ved husets indvielse, af David. 2Jeg vil ophøje dig, HERRE, for du har trukket mig op,
og du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
3HERRE, min Gud,
jeg råbte til dig om hjælp, og du helbredte mig.
4HERRE, du løftede min sjæl op fra dødsriget,
du gav mig livet tilbage fra dem som gik ned i graven.
5Lovsyng HERREN, I hans fromme,
og pris hans hellige navn.
6Ja, et øjeblik varer hans vrede,
hans nåde hele livet.
Om aftenen gæster gråden os,
men om morgenen jubel.
7Og jeg sagde i min tryghed:
»Jeg skal ikke vakle i evighed«.
8HERRE, ved din gunst har du givet mit bjerg styrke.
Du skjulte dit ansigt, jeg blev forfærdet.
9Til dig, HERRE, vil jeg råbe,
og Herren vil jeg bønfalde om nåde.
10Hvilken vinding er der ved mit blod,
ved at jeg går ned i graven?
Kan støv takke dig?
Kan det forkynde din troskab?
11Hør, HERRE, og vær mig nådig,
HERRE, vær min hjælper!
12Du har forvandlet min klage til dans for mig,
du har løst min sæk
og omgjordet mig med glæde,
13for at min ære må lovsynge dig og ikke tie.
HERRE, min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

Den frie bibel

2. læsning Epistellæsning

1 Joh 5,1-5

1Enhver som tror at Jesus er Kristus, er blevet født af Gud, og enhver som elsker den som har født ham, elsker også den som er blevet født af ham. 2I dette ved vi at vi elsker Guds børn, når vi elsker Gud og holder hans bud. 3For dette er kærligheden til Gud, at vi bevarer hans bud, og hans bud er ikke tunge, 4for alt det som er blevet født af Gud, sejrer over verden, og dette er sejren som har sejret over verden, vores tro. 5Men hvem er den som sejrer over verden, andre end den som tror at Jesus er Guds søn?

Den frie bibel

eller ApG 2,22-28

22I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide, 23ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået. 24Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den. 25Thi David siger med Henblik på ham: “Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes, 26Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb; 27thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, 28Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn.”

Den autoriserede oversættelse 1931/48

3. læsning Evangelielæsning

Joh 20,19-31

19Da det nu var aften på den første dag i ugen, og da dørene var lukkede, hvor disciplene var, af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer.« 20Da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade fordi de så Herren. 21Da sagde Jesus igen til dem: »Fred være med jer. Ligesom Faderen har sendt mig, sender jeg også jer.« 22Da Jesus havde sagt dette, blæste han ånde på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden. 23Hvis I tilgiver nogens synder, er de blevet tilgivet. Hvis I fastholder nogens synder, er de blevet fastholdt.« 24En af de tolv, Thomas, som kaldes Didymos, var ikke sammen med dem da Jesus kom. 25De andre disciple sagde da til ham: »Vi har set Herren.« Men han sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærket i hans hænder og stikker min finger i naglemærket og stikker min hånd i hans side, tror jeg ikke.« 26Otte dage efter var hans disciple igen inde, og Thomas var sammen med dem. Jesus kommer da dørene var lukkede, og han stod midt iblandt dem, og han sagde: »Fred være med jer.« 27Derefter siger han til Thomas: »Ræk din finger herhen og se mine hænder, og ræk din hånd herhen og stik den i min side. Vær ikke vantro, men troende.« 28Thomas svarede ham: »Min Herre og min Gud.« 29Jesus siger til ham: »Fordi du har set mig, tror du? Velsignede er de som ikke har set, men tror.« 30Nu har Jesus udført mange andre tegn over for sine disciple som ikke står skrevet i denne bog, 31men dette står skrevet for at I skal tro at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have evigt liv i hans navn.

Den frie bibel